Annonce
Annonce
Top 30 - Talenter

Top 30 - Talenter

For niende gang kårer GOALs Kristian Borell de største talenter under 22 år (født 1986 eller senere) i de europæiske ligaer. Arsenal dominerer med tre spillere i top 10 og fem i top 30.

For niende gang kårer GOALs Kristian Borell de største talenter under 22 år (født 1986 eller senere) i de europæiske ligaer. Arsenal dominerer med tre spillere i top 10 og fem i top 30.

Af Kristian Borell

30. (-) José Nuñez Montiel (-88), Udinese
Højrekanten José Nuñez Montiel var med ved sommerens VM-slutrunde for at lære og skiftede siden til Udinese for at studere videre. Udinese har haft store problemer i år, og den unge paraguayaner har ikke fået meget spilletid.
Nu gælder det for både spilleren og klubben om at holde hovedet koldt. Fremtidens Udinese har alle forudsætninger for at nyde godt af Montiels pasningsspil og hårde afslutninger.

29. (30) Carlos Vela (-89), Salamanca
Vi har kun set begyndelsen på bølgen af mexicanske spillere i Europa. Den gamle garde bestod af ét eneste medlem, Hugo Sánchez (Atlético de Madrid og Real Madrid), mens den næste generation blev anført af midterforsvareren Rafael Márquez (Barcelona) og træneren Javier Aguirre (Osasuna og Atlético de Madrid).
Den nye generation af mexicanere i Europa anføres af de unge talenter Carlos Vela og Giovanni dos Santos. Arsenal-ejede Vela venter på sin chance som udlånt til Salamanca efter at have været udlånt fra Arsenal til Celta de Vigo. En ny Hugo Sánchez?

28. (-) Micah Richards (-88), Manchester City
Micah Richards spiller så modent, at man taber pusten, og det vil ikke vare længe, inden en større klub for alvor åbner tegnebogen for den alsidige City-spiller.

27. (28) Arturo Lupoli (-87), Derby County
26. (-) Giuseppe Rossi (-87), Parma
Giuseppe Rossi og Arturo Lupoli forlod Parma samtidig under stort ramaskrig i sommeren 2004. De to angribere valgte begge at drage til engelske storklubber, henholdsvis Manchester United og Arsenal.
Efter at have prøvet kræfter med ungdomsholdene og førsteholdene i Liga Cup’en stod Rossi og Lupoli ved en korsvej før årets sæson. Sir Alex Ferguson valgte at udleje Rossi til Newcastle i Premier League, mens Arsène Wenger valgte at sende Lupoli til Derby i The Premiership.
Da transfervinduet åbnede i januar blev Rossi lånt ud til sin gamle klub Parma, mens Lupoli blev genstand for en intensiv tovtrækning mellem Fiorentina og Napoli. Fiorentina trak sig sejrrigt ud af den duel. Nu må fremtiden vise, hvem der vinder duellen om Rossi, der har haft stor succes efter skiftet tilbage til Parma.

25. (-) Goran Slavkovski (-89), Inter
Goran Slavkovski er havnet i knibe. Han har haft godt af tiden i Italien rent spilteknisk, men nu har han brug for spilletid, og det vil han ikke få i stjernespækkede Inter. Klubben har en lang tradition for at satse på indkøbte stjerner og smide talenterne fra klubbens egne rækker ud med badevandet.
Slavkovski bør lave en ”Henok Goitom” og forlade den store klub til fordel for en mindre klub og spilletid. Den bedste eller næstbedste række spiller ingen rolle. Italien, Spanien eller England spiller heller ingen rolle. Sir Alex siges at være interesseret.

24. (15) Giovanni dos Santos (-89), Barcelona
Giovanni dos Santos venter fortsat på sin store chance i Barcelonas ungdomsafdeling i stedet for at skifte klub som Gerard (Valencia), Fabregas (Arsenal), Fran Mérida (Arsenal), Sergio Tejera (Chelsea) og Miki Roque (Liverpool). Suveræn spilforståelse og hård mexicansk/brasiliansk mentalitet karakteriserer en af Europas mest interessante fodboldspillere.

23. (-) Fernando Forestieri (-90), Genoa
Fernando Forestieri forlod Boca Juniors som endnu ét i rækken af unge talenter, der har forladt Argentina til fordel for Europa. Serie B-holdet Genoa fik fat i det unge stortalent under stort ståhej. Godt et halvt år senere har den unge argentiner fundet vej til målet i den næstebedste italienske række og ført klubbens juniorhold til sejr i Coppa Carnevale i Viareggio. En ny Diego Milito?

22. (24) Ryan Babel (-86), Ajax
Ajax’ problem er blevet Ryan Babels problem, og pladsen på Marco van Bastens landshold er langtfra sikker for det spændende angrebstalent. Selv om han blot er 20 år gammel, hænger den unge angribers karriere på vippen. Babel har brug for en træner, der tror på ham og giver ham spilletid.

21. (-) Theo Walcott (-89), Arsenal
Theo Walcott udkæmper en hård kamp med Lennon om at være den mest lovende engelske fløjspiller. For øjeblikket fører Lennon kampen på point. I morgen kan rollerne være byttet om. Den to år yngre Walcott bliver bare bedre og bedre og er desuden i hænderne på Wenger, mesteren i man-management.

20. (-) Aaron Lennon (-87), Tottenham Hotspurs
Endnu et engelsk teenagetalent, der rammer muren om få sæsoner, eller en kommende storspiller? Uanset hvad fremtiden bringer, må man blot konstatere, at Aaron Lennons raids langs venstrekanten er noget helt særligt for øjeblikket. Driblingerne er herligt kantede og uovertrufne.

19. (-) Zdravko Kuzmanovic (-87), Fiorentina
Fiorentina lægger planer for fremtiden. Nyindkøbte Fabio Liverani (Lazio) har ikke overbevist på den defensive midtbane, og Marco Donadel er skadet i flere måneder endnu. Derfor blev sportschef Corvino nødt til at handle.
Han vendte blikket nordpå som så mange gange før (Sesa, Lima og Ledesma), og valget faldt på Zdravko Kuzmanovic (Basel), schweizisk U21-landsholdsspiller med bosniske rødder. Corvinos track record med hensyn til at finde nye talenter og sørge for, at de får spilletid, gør, at Kuzmanovic tager plads som et af europæisk fodbolds største talenter.

18. (-) Joann Gourcuff (-86), Milan
Det er ikke nok med et stort talent. Man skal også have heldet og havne i de rette omgivelser. Spørgsmålet er, om Milan er de rette omgivelser for Joann Gourcuff og hans fine boldkontrol. Stemningen i Milan er god, men klubben har fortvivlende svært ved at lade unge spillere få chancen. Kaká er undtagelsen, der bekræfter reglen. Gourcuffs håb er, at Carlo Ancelotti forsvinder fra klubben og bliver afløst af Frank Rijkaard eller Marco van Basten.

17. (-) Armand Traoré (-89), Arsenal
Det unge Arsenal-holds succes i Liga Cup’en har gjort det klart for alle, at klubben meget snart vil have en ny fast venstreback. Armand Traoré imponerede alt og alle med sin hurtighed, fysiske styrke og offensive spil. Den unge franskmand vinder klart i sammenligning med sine forgængere Ashley Cole og Gaël Clichy. Traoré er slet ikke lige så temperamentsfuld som Cole og klart fysisk stærkere end Clichy.

16. (-) Edison Cavani (-87), Palermo
Topscorertitlen ved de sydamerikanske U/20-mesterskaber fik interessen for Edison Cavani til at vokse markant, men hverken Milan eller Juventus var parat til at handle i løbet af sæsonen. Det var Maurizio Zamparini, Palermos koleriske præsident, til gengæld.
Med succesbrasilianeren Amauri langtidsskadet og Andrea Caracciolo ude af form åbner det døren for Cavani i denne sæson. Nu skal den unge paraguayaner bevise, at han er spilleren, der kan lirke de taktisk stærke forsvar i Serie A op. Det er ingen nem opgave.

15. (-) Fernando Gago (-86), Real Madrid
Real Madrid var sikker på, at den nye centrale midtbaneduo Emerson-Diarra ville tilføre holdet den fornødne stabilitet. Det var ikke tilfældet, og den nye præsident Ramón Calderón valgte derfor at satse på yngre spillere, da transfervinduet åbnede i januar.
Fernando Gago var jagtet af både Milan og Barcelona, men valgte at fortsætte i Real Madrid efter to sæsoner i Boca Juniors. Den defensive midtbanespiller med det fine pasningsspil står over for sit livs udfordring. Fansene håber, at billedskønne Gago vil minde lige så meget om Fernando Redondo i sit spil, som han gør i sit udseende.

14. (4) Vincent Kompany (-86), Hamburger SV
Vincent Kompanys karriere er gået i stå efter en forrygende start. Forsvarskæmpen fik sit store gennembrud i Anderlecht i 2003/04 og fortsatte med at imponere i 2004/05. Storklubberne var helt vilde efter ham.
Man så en ny Frank Rijkaard eller Marcel Desailly i den unge belgier, en spiller der kunne spille lige godt i midterforsvaret som på den defensive midtbane. Nedturen begyndte i løbet af 2005/06. En langvarig skulderskade holdt ham ude i store dele af sæsonen, og uheldet er fortsatte, efter han drog til Hamburger SV i stedet for en af de helt store klubber. En skade i akillessenen holder ham ude helt til slutningen af marts.

13. (13) John Obi Mikel (-87), Chelsea
John Obi Mikel må finde sig i rollen som indskifter i Chelsea, som stiller op med Essien-Makélélé-Lampard-Ballack på midtbanen. Fodboldverdenen venter stadig på at få lov at se det nye, unge Chelsea-hold, som klubledelsen taler så meget om. Mikel venter også.

12. (-) Gónzalo Higuain (-87), Real Madrid
Gónzalo Hugain har en hel del til fælles med David Trézéguet. De er begge født i Frankrig af argentinske forældre, flyttede siden tilbage til Argentina og blev genstand for kæmpe opmærksomhed efter en tidlig debut i den bedste række.
Frankrig gjorde alt for at få Hugain til at vælge det franske landshold som senior ligesom Trézéguet, men det endte med Argentina. Hugain var lige så sikker på det valg som på, at han ville til Real Madrid. Nu gælder det bare om at begynde at levere varen.

11. (11) Samir Nasri (-87), Olympique Marseille
Alle taler om den fire år ældre Franck Ribéry. Det gør presset på Samir Nasri mindre. Hvis man ellers kan tale om mindre pres i det notoriske galehus i Marseille. Den 19-årige er i gang med sin tredje sæson i den franske storklub og har imponeret alt og alle på den offensive midtbane. Hvor længe tør de italienske storklubber vente?

10. (12) Anthony Vanden Borre (-87), Anderlecht
Fiorentinas vej ud i Europa blev stoppet af klubbens indblanding i sidste sommers store italienske fodboldskandale samt af det faktum, at holdets defensiv ikke holder samme niveau som den stærke offensiv. Pantaleo Corvino, Fiorentinas sportschef, kan ikke gøre noget ved, at man måtte indlede sæsonen med 15 minuspoint, men er fast besluttet på at gøre noget ved forsvarsspillet.
Anthony Vanden Borre er hovedkandidat til at tage plads i Fiorentinas forsvar. Trods sine blot 19 år har belgieren nået at imponere i tre sæsoner i Champions League. Primært som højreback, men han kan også spille i midterforsvaret, hvis der skulle være behov for det.
I begyndelsen af karrieren stod Vanden Borre i skyggen af sin et år ældre holdkammerat Vincent Kompany. Kompany afviste alle storklubberne til fordel for Hamburger SV. Med Fiorentina forrest i køen ser Vanden Borre ud til at foretage samme valg.
Den rutinerede yngling giver Fiorentina mulighed for at udskifte højrebacken Tomas Ujfalusi eller en af midterforsvarerne Dainelli, Gamberini og Krøldrup.

9. (9) Sergio Ramos (-86), Real Madrid
Hverken Real Madrid eller Sergio Ramos havde forestillet sig, at denne sæson skulle se ud, som den gør. Med den gamle kending Fabio Capello ved roret skulle Real Madrid finde frem til et kompakt forsvarsspil, og Sergio Ramos skulle udvikle sig yderligere ved at spille ved siden af den store Fabio Cannavaro.
I stedet er der krise. I hvert fald målt med Real Madrid-målestok. Capellos Real Madrid imponerer ikke, og målene triller ind bag Iker Casillas. Hvis Real Madrid holder hovedet koldt, betyder det bare, at Sergio Ramos har fået uvurderlig rutine fra en meget vanskelig sæson, og det vil klubben få stor nytte af i fremtiden. Desværre er det at holde hovedet koldt bestemt ikke Real Madrids stærke side.

8. (-) Matias Fernández (-86), Villarreal
Årets sydamerikanske spiller i 2006 valgte Villarreal for næsen af storklubber som Chelsea og Real Madrid. Matias Fernández er en klassisk sydamerikansk 10’er, som ligger i hullet mellem midtbane og angreb og vil have bolden meget. Han er blevet sammenlignet med flere andre sydamerikanske midtbanespillere/angribere som Sergio Aguëro (Atlético de Madrid) og sine to landsmænd David Pizarro (Roma) og Luis Jimenez (Lazio).
Snakken om ”Chiles Maradona” er overdrevet, men rapporterne fortæller om en spiller, som er parat til at overstråle den ovennævnte trio. ”Matigol” slipper bolden hurtigere end Jimenez, er betydeligt mere målfarlig end Pizarro og slet ikke lige så temperamentsfuld som Aguëro.

7. (-) Sergio Aguëro (-88), Atlético de Madrid
Sergio Aguëro, ung og temperamentsfuld som få, valgte Atlético de Madrid som ny klub efter tre sæsoner i Independiente og VM-guld for U/20-hold i 2005. Efter en vanskelig start på sæsonen har både Aguëro og Atlético vist, at det var den rigtige beslutning.
Den unge argentiner valgte en klub, hvor han fik spilletid, og Atlético valgte en spiller, der kunne håndtere presset i de meget kaotiske omgivelser i Madrids næststørste klub. Hvis Atlético kommer med i næste års udgave af Champions League, ånder alt fred og ro. Hvis ikke, begynder andre storklubber snart at røre på sig.

6. (-) Nicklas Bendtner (-88), Birmingham City
Det er psyken, der kommer til at afgøre, hvorvidt Nicklas Bendtner bliver en af verdens bedste angribere i det kommende årti. Rent spilteknisk er den unge dansker udrustet med målnæse, fin teknik og en spilforståelse ud over det sædvanlige.
Det lyder som en spillertype, som Arsène Wenger ofte har måttet undvære i sin tid som manager i Arsenal, men som netop nu findes på holdet i skikkelse af Emmanuel Adebayor. Wenger har købt sig tid ved at låne Bendtner ud til Birmingham, men til sommer skal han beslutte, hvem han skal satse på.
Danskeren fremstår som betydeligt mere målfarlig end togoleseren, men det er ikke sikkert, at det er nok til at overbevise mister Wenger. Den franske mestertræner foretrækker tilsyneladende mål fra andre spillere end store tankcentreforwarder.

5. (3) Valerij Bojinov (-86), Juventus
Hele verden lå for hans fødder, men Valerij Bojinov havde ikke tålmodighed til at vente. Skiftet fra Lecce til Fiorentina i januar 2005 var uventet og gjorde den unge bulgarer styrtende rig. 11 mål i 20 ligakampe i Lecce overbeviste Fiorentina om at åbne tegnebogen.
Bojinov blev skadet og var ude i godt en måned, men viste både inden og efter skaden en indstilling, som lovede godt for 2005/06. Det blev tilsyneladende endnu bedre, da Fiorentina hyrede Corvino, som var manden, der opdagede den dengang 12-årige Bojinov, som ny sportschef.
Men det gik ikke så godt. Bojinov røg på bænken til fordel for Luca Toni (Palermo) og valgte at skændes for åbent tæppe med træneren Cesare Prandelli. Både Inter og Bayern München viste interesse, da transfervinduet åbnede i januar 2006, men Fiorentina ville ikke sælge.
Skiftet kom i stedet i den følgende sæson. Bojinov blev lånt ud til Juventus, mens Adrian Mutu røg den modsatte vej. Juventus blev endnu en skuffelse. Bojinov måtte finde sig i at være fjerde- eller femtevalg i en angrebsbesætning med Del Piero, Trézéguet, Zalayeta og Palladino.
Igen blev han temmelig sur, og Juventus er ikke længere interesseret i at løse ham fra kontrakten med Fiorentina inden comebacket i den bedste række. Et skifte væk fra Italien ser ud til at være Bojinovs håb.

4. (-) David Silva (-86), Valencia
Aimar blev aldrig den store spiller, som Valencia håbede på. Nu sætter man i stedet sin lid til David Silva. Silva kommer fra klubbens egne rækker og er født og opvokset i Valencia. Han er tidligere blevet lånt ud til Eibar og Celta Vigo for at få spilletid.
Den venstrebenede Silva imponerede så meget, at Valencia kaldte ham hjem og lod ham tage plads i startopstillingen i 2006/07. Den beslutning har man ikke haft grund til at fortryde. Silvas kreative pasningsspil og målfarlighed er på kort tid blevet en fast komponent i Valencia.

3. (5) Cesc Fabregas (-87), Arsenal
Francesc Fabregas’ evne til at dirke et hvilket som helst forsvar op med en præcis aflevering har fået en hel fodboldverden til at måbe. Skønt han endnu ikke er fyldt 20 år, optræder han langt hen ad vejen som en erfaren veteran. Det betyder ikke, at Fabregas er fuldt udlært.
Han skal stadig lære at vurdere situationerne bedre. Når tingene ikke går, som han ønsker, har den unge catalonier en tendens til at gå alt for hårdt og svinsk til sine modstandere.
Indtil videre er Fabregas beskyttet af det faktum, at han er en ung og meget kreativ spiller. Men hvis han ikke ændrer sin spillestil, vil dommerne få øjnene op for Fabregas’ ofte hensynsløse spil.

2. (6) Abou Diaby (-86), Arsenal
Arsenal og Chelsea har valgt vidt forskellige veje til succes, og det var derfor, at Abou Diaby valgte Arsenal og ikke Chelsea, da de to klubber gik i clinch om den franske midtbanespiller i januar 2006.
Diaby var netop begyndt at spille for talentskolen Auxerres førstehold og ville selvfølgelig have så meget spilletid som muligt efter skiftet til Premier League. Arsenals manager Wenger gav ham spilletid, og Diaby imponerede med et hårdt midtbanespil, inden Sunderlands Dan Smith satte ham ud af spillet i otte lange måneder med en brutal tackling.
Skaden var alvorlig, og Arsenals manager Arsène Wenger har fortalt, at han frygtede, at den unge franskmand ikke ville komme tilbage.
Diaby fik comeback i begyndelsen af januar 2007, og på blot nogle få kampe var han i fin form igen, selv om han manglede lidt kamptempo. Snart skal Wenger bestemme sig for, hvilken position han vil benytte den alsidige ungdomslandsholdsspiller på.
Diaby har vist gode takter både som offensiv midtbanespiller, spilfordelende central midtbanespiller og mere tilbagetrukket midtbaneankermand. Han er desuden udrustet med store lederegenskaber og var anfører for det franske hold, som vandt guld ved U/19-EM i 2005.
Diabys antrit, nærkampstyrke og fornemme spilopfattelse tyder på, at vi kommer til at høre meget til ham i de kommende ti år. Måden, som Diaby styrer angriberne og ryster modstanderne af sig på, gør, at han ind imellem minder om Vieira, har Wenger udtalt. Bedre skudsmål får man ikke fra den franske mestertræner.

1. (1) Lionel Messi (-87), Barcelona
Lionel Messi fortsætter med at være fodboldverdenen største talent. Det rappe antrit, den stærke psyke i de store kampe og evnen til at holde fast på bolden og finde medspillerne med præcise afleveringer gør ham uendelig svær at stoppe. Men ikke nok med det.
Selv om han blot fylder 20 år til sommer, er det på tide for Messi at stå på sine egne ben, og det ville være godt, hvis Barcelona skilte sig af med Ronaldinho til sommer. Han har tilbragt to en halv sæson sammen med superbrasilianeren, og det er fuldt ud tilstrækkeligt.
Yderligere tid sammen med Ronaldinho risikerer at hæmme Messi på samme måde som mange andre store talenter, som af forskellige årsager er havnet i skyggen af en ældre storspiller. I skyggen udvikler en spiller andre kvaliteter, end hvis han skal klare sig på egen hånd. Den sandhed gælder også for Messi. Bolden ligger nu hos to kloge mænd, Barcelonas præsident Joan Laporta og sportschefen Aitor Beguiristain.

Se mere om samme emne:
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • For tiende gang kårer GOALs Kristian Borell de største talenter under 22 år (født 1987 eller senere) i de europæiske ligaer.

  • Noget tyder på, at der alligevel bliver kamp om topscorertitlen i Champions League.

  • Walisiske Gareth Bale har været en tornado på Tottenhams kant gennem en lang periode, men er han klar til større udfordringer?

Annonce
Mest læste
Annonce
Luk