Annonce
Annonce
Top 30 - Måltyve

Top 30 - Måltyve

Angribere, der vil have bolden meget som Ronaldinho, og angribere, der tilbringer meget tid ude på kanten som Henry og Shevchenko kommer ikke i betragtning, når GOALs Kristian Borell kårer de største måltyve i de europæiske ligaer.

Angribere, der vil have bolden meget som Ronaldinho, og angribere, der tilbringer meget tid ude på kanten som Henry og Shevchenko kommer ikke i betragtning, når GOALs Kristian Borell kårer de største måltyve i de europæiske ligaer. En ægte måltyv slår til i feltet efter minimal boldkontakt.

Af Kristian Borell

30. (-) Christian Riganò, Messina
Christian Riganò prøvede først kræfter med professionel fodbold som 26-årig. På det tidspunkt havde han repræsenteret sin fødeø Lipari, Messina og Igea Virtus. Taranto var den første professionelle klub, som turde satse på Riganò, og succesen var øjeblikkelig. 41 ligamål i 64 kampe i Serie C2 og C1 betød, at Florentia Viola, konkursramte Fiorentinas reinkarnation, hentede ham til Firenze.
Holdet fløj gennem rækkerne med Riganò som den store målscorer. Da det blev tid til Serie A, valgte Fiorentina at satse på andre angribere, og Riganò blev henvist til bænken, inden han fortsatte karrieren i Empoli og Messina. Hjemme på Sicilien igen har Riganò vist strålende form, og han spiller for tiden sin hidtil bedste sæson på et svagt Messina-hold.

29. (-) José Paolo Guerrero, Hamburg SV
Den unge peruaner José Paolo Guerreros eksplosive indledning på karrieren gør, at forventningerne er tårnhøje. Efter to sæsoner i Bayern München er det nu i Hamburger SV, at han jagter spilletid. Enten passer udtrykket ”én gang måltyv, altid måltyv”, eller også laver Guerrero en ”Javier Portillo”. Det må fremtiden vise.

28. (-) Ismaël Bangoura, Le Mans
Le Mans overbeviser på andet år af klubbens debut i den bedste række. Ismaël Bangoura er den mest overbevisende. Bangoura, der fylder 22 år i januar, giver prøver på en sjælden evne til at dukke op på det helt rette sted i feltet og afslutte med det samme. Snart i en stor klub på et tv i nærheden af dig.

27. (-) Rolando Bianchi, Reggina
Den notoriske talentskole Atalanta er mest kendt for forsvarere, midtbanespillere og feterede 10’ere, men har i Rolando Bianchi fremelsket en måltyv af allerfornemste karat. Efter flere sæsoner med skadesproblemer redder han nu Reggina med et scoringsgennemsnit, der automatisk gør storklubberne interesserede. At han er den klart yngste i toppen af Serie A’s topscorerliste, er blot en bonus.

26. (-) Giampaolo Pazzini, Fiorentina
Fiorentina sidder på en solid opsparing i skikkelse af U/21-angriberen Giampaolo Pazzini. Kobraen Pazzini får svært ved at erobre en fast plads i angrebet, så længe træner Claudio Prandelli foretrækker en 4-3-3 og råder over Luca Toni. Pazzini fylder 23 år i august, og Toni 30 år i maj. Pazzini er Fiorentinas fremtid.

25. (-) Alexander Frei, Borussia Dortmund
Schweizisk fodbolds største måltyv valgte Borussia Dortmund som ny klub efter tre en halv sæson i den franske talentskole Rennes. Alexander Frei tager over efter fyrtårnet Koller som den, der skal bombe Borussia Dortmund tilbage til toppen af tysk fodbold efter tre mellemsæsoner.

24. (-) Walter Pandiani, Espanyol
Spilleren med et af de mest cool øgenavne i professionel fodbold er tilbage. Walter ”El Rifle” Pandiani blev tvunget til at forlade Deportivo La Coruña efter ballade med den daværende træner Javier Irureta. Et halvskidt ophold i Birmingham fulgte, inden han vendte tilbage til Spanien. Den første sæson i Espanyol var ikke vellykket.
Det ser væsentlig bedre ud i år. Mange blev overraskede, da Pandiani bombede Espanyol til sejr i gruppespillet i UEFA Cup’en. De glemmer, at man kommer langt med rutine.

23. (-) Marcus Allbäck, FC København
FC Københavns svenske centreforward Marcus Allbäck tager overraskende plads på listen over Europas største måltyve. To lange ophold i Örgryte og to korte ditto i Bari og Lyngby sendte den svenske bomber til Heerenveen. 23 ligamål i 42 kampe overbeviste traditionsrige Aston Villa.
Allbäck skuffede dog de fleste Villa-fans, og opholdet i den tyske bundklub Hansa Rostock var heller ikke særlig vellykket. Skiftet til FC København blev dog Allbäcks store comeback. Mål mod Manchester United, Benfica og Celtic i tre Champions League-kampe imponerer.

22. (-) Jermain Defoe, Tottenham Hotspurs
Jermain Defoe var på vej til at etablere sig som Premier Leagues største måltyv, da han i sidste sæson løb ind i en alvorlig formkrise og blev smidt på bænken af Spurs’ manager Martin Jol. Defoe er endnu ikke kommet over den behandling og ville have godt af et skifte til en klub, hvor han kan få fast spilletid. Den klub, der vover pelsen, har fine muligheder for at genopvække en måltyv af ypperste klasse.

21. (-) John Carew, Lyon
John Carew har et mærkelig måde at bevæge sig på. Nordmandens fysik gør, at han burde fungere udmærket som en gammeldags tankcentreforward, men Carew er ikke interesseret i at spille den traditionelle rolle. Han nægter nærmest at vinde bolde i luftrummet og vælger i stedet at prikke boldene ind på ægte måltyvemanér.

20. (-) Jon Dahl Tomasson, Stuttgart
Jon Dahl Tomassons skavanker og alder gør, at Stuttgart har valgt at satse på yngre kræfter. Med sin træners tillid har den klogt spillende dansker mange sæsoner i sig endnu, inden han lægger støvlerne på hylden. Det ville være synd, hvis han ender som udskifter i en klub, der ikke hører til blandt de allerbedste. Tomasson er og bliver en måltyv af allerhøjeste karat.

19. (-) Raúl, Real Madrid
Raúl har altid haft mange strenge at spille på. Han startede på Real Madrids førstehold med at lægge beslag på pladsen ude til venstre på den offensive midtbane, men rykkede siden videre til at blive en af alle tiders topscorere i klubben.
Efter 156 ligamål i 353 kampe igennem ni sæsoner begyndte scoringsgennemsnittet at dale i Raúls tiende sæson på førsteholdet – elleve, ni og derefter fem ligamål fulgte i de tre næste sæsoner.
Måltyven Raúl har taget en ufrivillig pause og må slå sig til tåls med en langt mindre fremskudt placering end tidligere.

18. (-) Darren Bent, Charlton
Adskillige Premier League-klubber er på hidsig jagt efter Charltons interessante måltyv Darren Bent. Aston Villa, Newcastle og Portsmouth kan meget vel få selskab af et West Ham-hold med en ny ejer og Bents tidligere mentor Alan Curbishley på trænerbænken. De mest interessante rygter taler om endnu større klubber. Hvorfor ikke Chelsea, hvis angribere har lidt besvær med at få bolden i kassen?

17. (-) Mario Gómez, Stuttgart
Unge Mario Gómez går fra succes til succes og finder oftere og oftere vej til nettet i Stuttgart. I sidste sæson scorede han seks ligamål i 30 kampe i sin første hele sæson.
I år ligger han øverst på topscorerlisten. Han gør det ved altid at afslutte konsekvent og hurtigt. Tysk fodbold har fået en ny måltyv i topkaliber. Hvor længe tør storklubberne vente?

16. (-) Klaas Jan Huntelaar, Ajax
Marco van Basten har endelig fået en arvtager, som kombinerer knivskarpe afslutninger med teknik. Klaas Jan Huntelaar er ganske vist en spillende centreforward, men frem for alt en måltyv af rang. Det viste han ikke mindste sidste sommer, da han førte det hollandske U/21-landshold til EM-guld og sluttede som turneringens topscorer.
Det hollandske landshold fulgte op med at have svært ved at finde vej til nettet i VM-slutrunden. Huntelaar er fremtiden.

15. (-) Dimitar Berbatov, Tottenham
Dimitar Berbatov har tilstrækkelig fysik til at klare sig som klassisk tankcentreforward, men er mere interesseret i at score mål. Efter skiftet fra CSKA Sofia tog det tid for ham at tilpasse sig til spillet i vest, men Bayer Leverkusen blev rigeligt belønnet for sin tålmodighed.
11 ligamål i 54 kampe i to en halv sæson blev fulgt op med 58 ligamål i 100 kampe i de følgende tre sæsoner. Berbatovs evne til at stå på det rette sted i feltet fik Tottenham til at åbne tegnebogen, og transfersummen på 16 millioner euro var den højeste i en handel med en bulgarsk spiller.

14. (-) Henrik Larsson, Manchester United
Passet viser, at han er fyldt 35 år, men benene er kvikkere end nogensinde før. Efter to succesrige sæsoner i Barcelona valgte Henrik Larsson at drage hjem til Helsingborg. Da Sir Alex Ferguson ringede og bad om at leje ham i tre måneder, blev længslen efter international topfodbold for stor.
Veteranen Larsson er en god illustration af det faktum, at måltyve har fine forudsætninger for at få en lang karriere. Rutine gør mange måltyve bedre med årene, da det er vigtigere at stå på det rette sted end at løbe meget.

13. (-) Andy Johnson, Everton
Man kan sagtens score mange mål i en enkelt sæson uden at være nogen stor måltyv i det store perspektiv. Mange troede, at det var tilfældet med Andy Johnson. Målhøsten var bestemt ikke stor igennem hans fire sæsoner i Birmingham City, blev bedre i løbet af det første år i Crystal Palace og eksploderede siden med 49 ligamål i 82 kampe for samme klub.
Ikke mange troede, at Johnson ville fortsætte sin målhøst i en større klub. Everton tog chancen, snuppede ham for næsen af Wigan og Bolton og råder nu over en måltyv langt ud over det sædvanlige.
Johnson fylder snart 26 år og har mange sæsoner endnu, inden han lægger støvlerne på hylden. Midterholdet Everton bliver ikke den engelske landsholdsangribers endestation i karrieren. Større opgaver venter.

12. (-) Ole Gunnar Solskjær, Manchester United
Ægte måltyve er så sjældne, at Manchester United valgte at vente længe på Ole Gunnar Solskjær, selv om nordmanden var alvorligt skadet og tæt på at lægge støvlerne på hylden. Solskjærs mål i slutsekunderne i Champions League-finalen mod Bayern München er en udmærket illustration af måltyveri, når det er bedst.
Solskjær banker Sheringhams header op i nettaget og vender et sikkert nederlag til sejr. Syv sæsoner senere fortsætter superudskifteren med at stjæle mål og ser mod alle odds bedre ud end nogensinde før.

11. (-) Ernesto Chevanton, Sevilla
Ernesto Chevantons europæiske karriere begyndte i den italienske bundklub Lecce. Her kunne han gå i gang med at finslibe det målsøgende spil, som er så vigtigt i den defensivt stærke Serie A. Meget boldkontakt betyder, til forskel fra spanske La Liga, at man bliver sparket ned.
For Chevanton gjaldt det om at udnytte de få chancer, som bød sig i løbet af kampen, når Lecce stod langt tilbage på banen og slog kontra. Monaco blev ny klub efter 46 ligamål i tre sæsoner i Lecce. 20 ligamål i 50 kampe er ikke dårligt, men Chevantons tid på den franske sydkyst handlede mest om skadesproblemer.
Inden årets sæson blev Chevanton købt af Sevilla. Uruguayaneren nåede knap nok at ankomme, inden han atter blev skadet, og han fik først sin debut hen mod slutningen af november.
Ti dage senere blev han skiftet ind mod Real Madrid og sørgede med et saksespark for, at alle tre point blev i Sevilla. Måltyven Chevanton var tilbage, og hvis han holder sig fri for skader, vil han snart tage plads i toppen af den spanske topscorerliste.

10. (-) Miroslav Klose, Werder Bremen
Igennem sine fem sæsoner i Kaiserslautern måtte Miroslav Klose nøjes med et par pokalfinaler og succes med det tyske landshold. I sommeren 2004 tog han skridtet videre og drog til Werder Bremen for at afløse Aílton.
Brasilianeren sluttede sin tid i Bremen med at bombe klubben til dens fjerde mesterskab. Klose måtte se sin nye klub ryge ud af Champions League mod Lyon i ottendedelsfinalen. Efter en tredje- og en andenplads i ligaen var det atter tid til Champions League.
Bremen faldt på målstregen i en meget skrap gruppe, som rummede både Chelsea og Barcelona. Klose stillede til kamp med en topscorertitel fra VM på hjemmebane, blev dækket hårdt op og måtte forlade turneringen uden at have scoret.
Nul mål i Champions League gør, at han stadig har lang vej endnu, hvis han skal kæmpe med om titlen som Europas største måltyv. Mål mod Argentina, Costa Rica og Ecuador er langtfra lige så imponerende som mål mod Chelsea og Barcelona.

9. (-) Julio Cruz, Inter
Den afdæmpede Julio Cruz kræver ikke den store opmærksomhed uden for banen. Men på banen gør modstanderne klogt i at holde et vågent øje med den lange argentiner. Cruz viste allerede sin fornemmelse for mål hjemme i Argentina. 17 ligamål i 29 kampe for River Plate blev facit, inden han drog til Feyenoord.
Målene fortsatte med at trille ind, og 44 ligamål i 86 kampe bragte ham til Italien. Midterholdet Bologna blev hans nye klub. Cruz måtte bruge meget energi på at agere boldmodtager, og scoringsgennemsnittet dalede, selv om 27 ligamål i 83 kampe for et midterhold i den defensive Serie A er klart bestået.
Inter kom ind i billedet i sommeren 2003 og forvandlede Cruz til en superudskifter. Han er ikke aktuel i den faste startopstilling, men leverer altid varen, når han får chancen. Angrebsreserver bliver ikke meget bedre.

8. (-) Luca Toni, Fiorentina
Luca Toni er en sjælden kombination af targetplayer og måltyv. Den 185 centimeter høje boksspiller formåede ikke at score over ti mål på en sæson, førend han som 23-årig scorede 15 ligamål for Treviso i 1999/00. Siden lå Toni på omkring den halve snes mål i to sæsoner i træk, inden han blev noteret for to ligamål for Brescia i løbet af en skadesplaget 2002/03-sæson.
Palermos rutinerede sportschef Rino Foschi var imidlertid sikker på, at der var en stor målscorer gemt i Toni og hentede ham til klubben. I løbet af to sæsoner i Palermo forvandlede Toni sig til en måltyv af rang. Med 30 ligamål i 45 kampe bombede han Palermo til Serie A, og med 20 ligamål i 35 kampe bragte han oprykkerholdet op på en fornem sjetteplads.
En ny sportschef trådte nu ind i billedet for at føre Toni et skridt videre mod den absolutte elite. Pantaleo Corvino hentede ham til Fiorentina, og Toni svarede igen med utrolige 31 ligamål i 38 kampe.
Fiorentina kvalificerede sig til Champions League, og Toni vandt Guldstøvlen som europæisk topscorer. VM-guldet i Tyskland blev prikken over i’et. De helt store klubber var nu uhyre interesseret, og Inter stillede sig først i køen med Real Madrid som toer.
Fiorentina satte hårdt mod hårdt, og Toni blev. I hvert fald indtil videre. Inden transfervinduet i januar sluttede hårdt prøvede Milan sig til rækken af interesserede klubber, og hvis en af de helt store klubber smider en større sum penge på bordet for den 30-årige Toni, kan der blive tale om et salg. Sportschefen Corvino er jo en mester i at finde nye talenter.

7. (-) David Villa, Valencia
Bolden elsker David Villa så meget, at den gør alt for at hoppe hen til den spanske succesangriber. Inden sidste års skifte havde han fundet vej til nettet 32 gange på 73 ligakampe for Real Zaragoza.
Efter ankomsten til Valencia har han øget scoringsgennemsnittet yderligere og desuden vist sig frem i Champions League. Villas fine fornemmelse for mål gør, at man ikke kan se bort fra Valencia i nogen sammenhæng. Inter er modstanderen, når Champions League går i gang igen i slutningen af februar. Inter er hermed advaret.

6. (-) Diego Milito, Real Zaragoza
Diego Milito spillede fire en halv sæson i Racing, inden Luciano Moggi, Juventus tidligere klubdirektør, hentede ham til Genoa i Serie B. Milito kom til et kriseramt Genoa-hold, som slet ikke havde indfriet de altid tårnhøje forventninger.
Tolv ligamål på 20 kampe blev den elegant spillende argentiners facit efter første sæson i Italien. Han fortsatte på samme måde i den følgende sæson og bombede Genoa til Serie A med 21 ligamål i 39 kampe. Men hverken Milito eller Genoa kom til at prøve kræfter med Italiens bedste.
Genoas præsident blev dømt for at have forsøgt på at købe en kamp, og klubben blev tvangsnedrykket til Serie C i stedet for at rykke op til Serie A. Både Juventus og Inter blev nævnt for Militos vedkommende, men han endte til sidst i Real Zaragoza. Kunne Milito virkelig score lige så mange mål i en 1. division som i Serie B? Zaragoza behøvede ikke være urolig. Milito scorede 14 ligamål i 36 kampe i sin første sæson, og i år vil hans facit blive endnu bedre.

5. (-) Ronaldo, Real Madrid
Ronaldo beskyldes for at være for tyk, men når han får chancen, viser han sine kritikere, at han er en af verdens skarpeste foran mål. Tidligere i karrieren var den brasilianske angriber meget mere end en måltyv, som kun slog til i feltet.
Ronaldo bevægede sig over store områder, løb gerne mod baglinjen i lange løb og var desuden en udmærket frisparksskytte. Den nuværende Ronaldo overlader det til andre at løbe og sørger i stedet for at være på det rette sted i feltet.

4. (-) Hernán Crespo, Inter
Hernán Crespo stod længe i skyggen af landsmanden Gabriel Batistuta, der var en mere komplet spiller, som elskede at afslutte fra distancen. Crespo har altid været mere fokuseret på at afslutte inde i feltet. En tå her og et hovedstød dér førte argentineren fra River Plate til Parma og videre til Lazio.
Efter to scoringsmæssigt vellykkede sæsoner forlod han Lazio til fordel for Inter og påbegyndte sin vandring mellem klubberne. Faktisk har han skiftet klub i hver sæson i de senere år. Inter blev til hårdt satsende Chelsea.
Efter en sæson og ti ligamål blev han udlejet til Milan, hvor han genoptog kontakten med Carlo Ancelotti. Efter ti nye ligamål drog Crespo tilbage til Chelsea, hvor han tilbragte en stor del af sæsonen med at understrege over for alt og alle, at han trivedes bedst i Italien.
Inden denne sæson fik han sin vilje. De fleste troede, at hans særlige forhold til Ancelotti ville veje til Milans fordel, men det blev til slut Inter, der trak det længste strå.
I skrivende stund ligner han et vinderlod. Alt taler for, at Crespo bliver den tredje angriber i moderne tid til at bombe Inter til et mesterskab efter Alessandro Altobelli (1980) og Aldo Serena (1989).

3. (-) Ruud van Nistelrooy, Real Madrid
Den notoriske måltyv Ruud van Nistelrooy tilbragte fem sæsoner i Manchester United og sluttede af med at gå i clinch med klubbens magtfulde manager Sir Alex Ferguson. Real Madrid med Fabio Capello på trænerbænken modtog hollænderen med åbne arme i forsøget på at opbygge et nyt angreb.
Van Nistelrooy havde ikke de store problemer med at klare skiftet sydpå. Han viste straks sin klasse ved at afgøre topopgøret mod Barcelona og udligne i den prestigefyldte kamp mod Lyon i Champions League.
Som sædvanlig slog han til inde i boksen. Få, om nogen, angribere kan matche Nistelrooys evne til at score mål i feltet. I United måtte man faktisk vente til hans femte og sidste sæson i klubben, før han scorede et mål fra uden for feltet. Det siger alt om, hvor van Nistelrooy trives bedst. Feltet er og bliver hollænderens foretrukne jagtområde.

2. (-) Filippo Inzaghi, Milan
For at kommer ud af den vanskelig situation, som man er havnet i, har Milans træner Carlo Ancelotti valgt at sætte en af verdens største måltyve på bænken. Ancelotti ved, at Milan har hårdt brug for Filippo Inzaghis mål i denne sæson, men han skal også sikre fremtidens hold. Derfor er det ikke så mærkeligt, at Milan satser på unge Alberto Gilardino.
Klubben investerede 24 millioner euro i Gilardino som klubbens fremtidige topscorer og ønsker at se den investering bære frugt. Det er sværere at forklare, hvorfor Ancelotti har valgt at bruge en svag Riccardo Oliveira frem for Inzaghi. Er det så vigtigt at holde kanalerne åbne over for drømmekøbet Ronaldinho, at man lader Oliveira tage Inzaghis plads, blot fordi han har Ronaldinhos bror som agent?
Milan og Ancelotti spiller højt spil. Fjerdepladsen, som medfører en kvalifikationsplads til Champions League, driver længere og længere væk. Måske ville det være bedst at lade spilleren, som hverken kan skyde, heade eller drible få sin plads i startopstillingen tilbage. Ingen ved bedre end Inzaghi, hvor målet befinder sig, og hans evne til at rive et forsvar fra hinanden er uovertruffen.

1. (-) David Trézéguet, Juventus
En af verdens største måltyve og allerbedste angribere ser tiden an i den næstbedste række. Det handler selvfølgelig om David Trézéguet. Flere af Juventus’ største stjerner forsvandt, da klubben blev tvangsnedrykket til Serie B, men ikke Trézéguet.
Franskmanden valgte at blive i Torino, selv om der var åbenlys interesse fra Inter, Barcelona og Roma. Trézéguet er en udpræget måltyv, som ikke gør nogen som helst nytte uden for feltet, men inde i feltet er han en mester i at komme først og afslutte iskoldt.

Se mere om samme emne:
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Holdene i Champions League fejrer triumfer, når GOALs Kristian Borell kårer de stærkeste reservebænke i de europæiske ligaer.

  • Ukendte unge spillere, som lader høre fra sig for første gang, og gamle spillere, som får gang i karrieren igen. GOALs Kristian Borell kårer her forårets gennembrud i europæisk fodbold.

  • For niende gang kårer GOALs Kristian Borell de største talenter under 22 år (født 1986 eller senere) i de europæiske ligaer. Arsenal dominerer med tre spillere i top 10 og fem i top 30.

  • GOAL’s Kristian Borell kårer de bedste frisparksskytter i de europæiske ligaer. Juninho Pernambucano har detroniseret MSL-flygtningen David Beckham og den skadesplagede Marcos Assuncao.

  • Otte år efter er kun tre spillere tilbage, når GOAL’s Kristian Borell kårer de bedste venstrekantspillere i Europa. Ronaldinho troner øverst, men bliver udfordret af de unge fremadstormende talenter David Silva og Cristiano Ronaldo.

  • Titlen som MVP, mest værdifulde spiller, dækker over lederegenskaber, loyalitet, fighterånd og så selvfølgelig evnen til at være bedst, når det virkelig gælder. GOAL kårer de 30 spillere i Europa, som er mest værdifulde for deres hold.

  • GOAL har gennemgået Europas ligaer for at finde de angribere, der har størst problemer med at levere de altafgørende mål.

Annonce
Mest læste
Annonce