Annonce
Annonce
Top 30 – Forårets gennembrud

Top 30 – Forårets gennembrud

Ukendte unge spillere, som lader høre fra sig for første gang, og gamle spillere, som får gang i karrieren igen. GOALs Kristian Borell kårer her forårets gennembrud i europæisk fodbold.

Ukendte unge spillere, som lader høre fra sig for første gang, og gamle spillere, som får gang i karrieren igen. GOALs Kristian Borell kårer her forårets gennembrud i europæisk fodbold.

Af Kristian Borell

30. (-) Zdravko Kuzmanovic, Fiorentina
Pantaleo Corvino har gjort det igen. Eksperterne mente, at der var flere andre midtbanespillere på vej til Fiorentina, da sportschefen Corvino overraskede alle og skrev kontrakt med det schweiziske stortalent Zdravko Kuzmanovic.
Det er ofte blevet en succes, når Corvino har fisket spillere med østeuropæisk baggrund. Under sit opholdt i Lecce fandt han Bojinov, Cimirotic, Vucinic og Vugrinec. I Fiorentina har han allerede indsluset den genfødte Adrian Mutu og fortsætter med at gøre plads for den målfarlige midtbanespiller Kuzmanovic.

29. (-) Christian Wilhelmsson, Roma
Premier League, Serie A og La Liga får altid størst opmærksomhed. Det betyder, at man ikke får særlig meget opmærksomhed, hvis man gør det godt i en anden liga. Christian “Chippen” Wilhelmsson spillede tre flotte sæsoner i Anderlecht, inden han havnede i franske Nantes og midt i en ødelæggende konflikt mellem træner og præsident.
Roma udnyttede situationen og lejede svenskeren i resten af sæsonen. Wilhelmssons start i Italien viser, at vi endnu ikke har set det bedste fra hans hurtige antrit og irrationelle spillestil.

28. (-) Ashley Young, Aston Villa
Martin O'Niell er en klog manager med stor rutine. Det betyder, at talentfulde Ashley Young er i de bedst tænkelige hænder, nu da han har forladt Watford til fordel for Aston Villa. Den engelske U/21-spiller viste straks lovende takter og fandt vej til målet i debuten ude mod Newcastle. Det kommer vi til at se mere til i foråret.

27. (-) Giuseppe Rossi, Parma
Giuseppe Rossi forlod Italien så hurtigt, at det brede fodboldpublikum knap nok nåede at registrere, at det unge talent forlod landet til fordel for den engelske storklub Manchester United under kontroversielle omstændigheder.
Sir Alex Ferguson blev overbevist om Rossis storhed, efter hans talentspejdere havde rapporteret om en angriber med en målnæse langt ud over det sædvanlige. Igennem to år blev Rossi finpudset af de røde djævle, inden han sidste efterår blev lejet ud til Newcastle. Det blev ikke til så meget spilletid, og da transfervinduet åbnede i januar blev han i stedet lejet ud til Parma. Det var en umiddelbar succes.
Rossi debuterede med at score sejrsmålet hjemme mod Torino. Den hurtige boksspiller står allerede højt oppe på listen hos flere italienske storklubber. Spøgsmålet er, om Sir Alex har tænkt sig at sælge og til hvilken pris.

26. (-) Michael Dawson, Tottenham
Tottenham stormer frem i UEFA Cup’en og hænger lige på i Premier League, mens Martin Jol opbygger fremtidens Spurs. Spillertruppen er fyldt med interessante unge spillere med gode forudsætninger for at bryde igennem. Lennon er det mest åbenlyse navn, men GOALs stemme går til Michael Dawson.
Dawson viser en helt anden attitude end den dvaske Ledley King, og han bliver formentlig den spiller, som Jol og sportschefen Daniel Comoli skal opbygge forsvaret omkring. Dawson er garant for lederegenskaber og hovedstødsstyrke. Tankerne falder uvægerligt på ærkerivalen Arsenals legendariske anfører Tony Adams.

25. (-) Alessandro Rosina, Torino
Endnu en spiller, som elsker at ligge i hullet mellem midtbane og angreb, er blomstret op i italiensk fodbold. Alessandro Rosina havde det svært i den første halvdel af sæsonen og kom i klammeri med træneren Alberto Zaccheroni, da han ikke lod ham spille. Siden brugte Zaccheroni dog sin sunde fornuft og blev snart belønnet med genial fodbold fra den italienske U/21-landsholdsspiller.

24. (-) Johan Elmander, Toulouse
Johan Elmanders karriere fik et skub frem i tiden under den gamle danske storspiller Michael Laudrup i Brøndby. Tidligere havde det svenske stortalent vist sig som en hurtig spydspids med målnæse.
Under Laudrups ledelse fik Elmander lov at tage et skridt tilbage på banen og ligge i hullet mellem midtbane og angreb. Det gjorde, at han følte sig som en mere komplet spiller, og han viste, at han var parat til at tage det næste skridt. Elmander har fortsat sin udvikling efter skiftet til Toulouse, og nu er det bare et spørgsmål om tid, inden turen går videre til en rigtig storklub.

23. (-) David Silva Valencia
Efter to sæsoners udlån vendte David Silva tilbage for at tage plads på Valencias midtbane. Spilopfattelsen er stor, og teknikken uuforlignelig. Valencia har fået en meget spændende afløser for Pablo Aimar.

22. (-) Manuel Neuer, Schalke 04
En ny tysk målmandsstjerne er født. 20-årige Manuel Neuer fik chancen for at spille til sig den faste plads i mål i Schalke 04 i denne sæson og svarede igen med et spil, der gør, at han i skrivende stund vurderes som Bundesligaens næstbedste spiller.
Vi har tidligere oplevet tyske målmandstalenter få store gennembrud blot for senere at tabe moment. Tænk blot på Robert Enke og Timo Hildebrand. Så vi er advaret, men supertalentet Neuers gennembrud er et faktum.

21. (-) Maxwell, Inter
Den brasilianske forsvarer Maxwell pådrog sig en alvorlig knæskade og spillede ikke betydende fodboldkampe i hele 2005/06. Det forhindrede ikke Inter i at lægge beslag på ham i januar 2006 og sende ham til Empoli til genoptræning. Nogle måneder senere var det permanente skifte til Inter en realitet.
Maxwell skulle slås med VM-succesen Fabio Grosso om den faste plads til venstre i forsvaret, og de fleste regnede med, at den italienske VM-guldmedaljevinder ville gøre kort proces med sin konkurrent. Det blev imidlertid ikke tilfældet. Maxwell er tilbage i sin gamle form, og i løbet af foråret vil han vise, at han stadig er en af kontinentets bedste venstrebacker.

20. (-) Rafael Sobis, Real Betis
Efter en sløv start på sæsonen er Real Betis på vej op i tabellen. Det brasilianske vidunderbarn Rafael Sobis har imidlertid haft det lidt sværere. Når foråret kommer, vil både Sobis og Betis løfte sig.

19. (-) Bosko Jankovic, Real Mallorca
Mallorca fortsætter med at være dygtige til at finde fodboldspillere i det tidligere Jugoslavien. I anden halvdel af 1990’erne var Jovan Stankovic Europas måske bedste venstrefløj i Mallorcas røde trøje. Nu er træneren Gregorio Manzano i færd med at spille Bosko Jankovic ind i hullet mellem midtbane og angreb. Og resultaterne har indtil videre været strålende.
Jankovic har slet ikke haft nogen vanskeligheder ved at tilpasse sig til det hurtigere spil i La Liga og har desuden vist sig at være meget målfarlig. Vi kommer til at høre meget mere til Jankovic i den kommende tid.

18. (-) Carlos Salcido, PSV Eindhoven
Mexicanske spillere er for alvor begyndt at få øjnene op for europæisk fodbold. I 2006/07 tog Pavel Pardo plads som oprydder på Stuttgarts midtbane, og Carlos Salcido valgte at træde ind i Ronald Koemans forsvar i PSV Eindhoven. Den hårdt spillende Salcido kombinerer defensive og offensive kvaliteter på udmærket vis og gør det ikke let for modstanderne, når de afgørende kampe går i gang i Champions League.

17. (-) Raúl Albiol, Valencia
I defensive Valencia har der længe været hård kamp om, hvem der skal gøre Fabián Ayala med selskab i midterforsvaret. Undervurderede Mauricio Pellegrini startede, Marchena tog derefter over, og nu er det så Raúl Albiols tur.
Albiol kommer fra klubbens egne rækker og har langsomt, men sikkert arbejdet sig tættere på førsteholdet. Han begyndte med to sæsoner i Valencia B, fortsatte med en sæson som udlånt til Getafe og fik siden 29 optrædener i ligaen i sin første sæson i Valencias førsteholdstrup.
Albiol var så imponerende, at han vakte selveste Real Madrids interesse. Men Real havde ikke held med at skrive kontrakt med Albiol. Han fortsatte i Valencia og er gået fra succes til succes i løbet af denne sæson. Ayala fylder 34 i april. Albiol fylder 22 i september. Valencia er i sikre hænder i lang tid fremover.

16. (-) Edison Cavani, Palermo
De europæiske storklubber stillede sig i kø efter at have nærstuderet Edison Cavani i de sydamerikanske U/20-mesterskaber. I Italien blev han hurtigt kendt som “den nye Ibra”, selv om paraguayaneren gjorde, hvad han kunne for at demonstrere forskellene i spillestil.
Teknikken og størrelsen er der ganske vist, men erfarne iagttagere ser større ligheder mellem Canovi og Lionel Messi. Ingen storklub var dog parat til at lade ham tage plads i startopstillingen nu i januar, og det åbnede op for hårdt satsende Palermo.
Den sicilianske klub har tidligere haft svært ved at få fat i de helt store talenter fra Sydamerika, men denne gang lykkedes det. Canovi takkede ja, hvor Sergio Aguëro takkede nej. Nu skal Canovi vise, at han har lettere ved at vænne sig til europæisk fodbold end føromtalte Aguëro.

15. (-) Maicon, Inter
Maicon brød igennem i Monaco, i sæsonen efter fyrstendømmets stolthed tabte til Porto i Champions League-finalen. To sæsoner i rødt og hvidt overbeviste Inter om, at brasilianeren var den trofaste anfører Javier Zanettis naturlige arvtager. Maicons optræden i Inter i denne sæson har gjort, at man ikke har haft nogen grund til at fortryde den beslutning.

14. (-) Javier Mascherano, Liverpool
Mange rystede på hovedet, da Liverpool lånte Javier Mascherano resten af sæsonen for næsen af storklubber som Juventus og Inter. Argentineren havde jo set alt andet end imponerede ud i sine få måneder i West Ham.
Det holdt ikke Liverpools manager Rafael Benítez tilbage. Han var overbevist om, at Mascherano ville kunne agere midtbaneankermand i Premier League og tøvede ikke et sekund, da Mascherano viste interesse for et skifte til Beatles-byen.
Liverpool er på vej frem, og med den argentinske midtbanespiller som beskyttelse foran forsvaret står holdet stærkt rustet til ligaslutspurten og ikke mindst de afgørende kampe i Champions League.

13. (-) Luis Jímenez, Lazio
Det chilenske supertalent Luis Jímenez kom galt af sted i løbet af sidste sommer. Hans klub Ternana var midt i et ejerskifte, og det tilsyneladende sikre skifte til Lazio blev ikke til noget. Seks måneder uden kampe blev resultatet, inden Lazio endelig kunne skrive kontrakt med Jímenez i begyndelsen af januar.
Det betyder, at Lazio råder over en af Serie A’s stærkeste centrale midtbanekæder. Den sydamerikanske duo Ledesma-Jímenez vil føre Lazio til Champions League med chileneren liggende på den offensive midtbane.

12. (-) Morten Gamst Pedersen, Blackburn Rovers
Morten Gamst Pedersen er gået fra succes til succes til venstre på Blackburns midtbane, og det er blot et spørgsmål om tid, inden en storklub slår kløerne i nordmanden. En stærk indsats i forårets UEFA Cup vil styrke hans position yderligere.
Da Blackburn skrev kontrakt med Gamst Pedersen i sommeren 2004, var der konkurrence fra Aston Villa, Manchester United, Newcastle og Tottenham. Efter tre successæsoner i bundholdet Blackburn er listen over interesserede klubber endnu længere.

11. (-) Ernesto Chevanton, Sevilla
Sevilla har en solid offensiv fremtidsopsparing i Ernesto Chevanton. Den uruguayanske kontra- og frisparksekspert indledte sit ophold i Sevilla med en skade og har siden da lidt under, at træner Juande Ramos ikke har villet ændre på et vindende hold.
Alt taler dog for, at Chevanton vil få masser af spilletid i anden halvdel af sæsonen, når Sevilla skal kæmpe om det spanske mesterskab, samtidig med man forsvarer sidste års UEFA Cup-titel. Chevanton vil frelse Sevilla og vise, at han er holdets bedste forward.

10. (-) Rolando Bianchi, Reggina
Reggina nægtede at sælge Rolando Bianchi i transfervinduet i januar, men til sommer kan man ikke forhindre de store klubber i at snuppe ham. Den Atalanta-skolede topscorer scorer på alt, hvad der bevæger sig, og er en stærkt medvirkende årsag til, at bundholdet Reggina har formået at kravle over nedrykningsstregen efter at have indledt sæsonen med 11 minuspoint.

9. (-) Matías Fernández, Villarreal
Villarreal har altid købt klogt ind i Sydamerika, og vidunderbarnet Matías Fernández er efter alt at dømme ingen undtagelse. Fernández blev født i den argentinske hovedstad Buenos Aires, men havde chilensk far og flyttede til Chile i fire års alderen.
Han tog plads i Colo Colos ungdomsrækker, da han var tolv år, og arbejdede sig siden op på førsteholdet som 18-årig. Det var en øjeblikkelig succes, og Fernández blev kåret som ligaens bedste unge spiller. Chelsea og Real Madrid viste interesse, men Fernández valgte at skifte til betydeligt mindre Villarreal. I løbet af foråret vil Fernández hjælpe Villarreal opad i tabellen, og så er det europæiske gennembrud en realitet.

8. (-) Ronaldo, Milan
Kan man tale om gennembrud, når det gælder selveste Ronaldo? Selvfølgelig kan man det. Ronaldo blev sablet ned igennem sine sidste sæsoner i Real Madrid og afsluttede opholdet i kongeklubben med at miste sin plads i startopstillingen.
Nu gælder det Italien, og Ronaldo vil bevise, at han langtfra er færdig. Mange eksperter fokuserer på, at superbrasilianeren ikke længere har luft til de lange soloture, som han engang mestrede. Men her glemmer man, at Ronaldo i de seneste sæsoner har forvandlet sig til en måltyv, der udelukkende operer i feltet.
Et hårdt presset Milan-hold med en stærkt kritiseret Ronaldo på toppen er en udmærket kombination. Alle brasilianere elsker Ronaldo og har intet mod at slippe bolden til “Fænomenet”. Det betyder, at vi endda får lov at se en boldvarmer som Kakà slippe bolden.

7. (-) Mario Gómez Stuttgart
Ingen i Stuttgart savner den tidligere topscorer Kevin Kuranyi. Man har jo Mario Gómez, den spansk-tyske tankcentreforward, som slet ikke kan holde op med at score mål. Han tog plads på Stuttgarts førstehold i fjor som 20-årig og scorede seks mål i sin første sæson som fast mand.
Det var blot en lille forsmag på, hvad der ventede. I denne sæson tegnede Gómez sig for ni mål i de 17 runder inden julepausen, og han genoptog sin scoringsstime, da Bundesligaen gik i gang igen i slutningen af januar.
Sammenligningen med Kuranyi er uundgåelig. Kuranyi nåede op på 15 ligamål i sin bedste sæson, men var ofte alt for ivrig. Gómez er betydeligt mere direkte i sit spil og kommer hurtigere til afslutninger. Gómez er en vinder.

6. (-) Alexis, Getafe
Málagas udmærkede ungdomsafdeling har givet fodboldverdenen en afløser for Fernando Hierro, verdens måske bedste midterforsvarer i nyere tid. Alexis er, ligesom Hierro, født og fodbolduddannet i Málaga. Efter tre sæsoner på B-holdet og tre sæsoner på førsteholdet fortsatte Alexis i Getafe, da Málaga rykkede ud af den bedste række.
Den beslutning har der ikke været grund til at fortryde. Både Alexis og Getafe har imponeret alt og alle under den tyske troldmand Bernd Schuster, og de spanske storklubber har stillet sig i kø. Den hårdt spillende Alexis vil snart kunne opleves på allerhøjeste niveau.

5. (-) Nemanja Vidic, Manchester United
Det er ikke længere helt så tydeligt, hvem der er chefen i Sir Alex Fergusons firebacklinje. Rio Ferdinand har styret bagkæden, siden han ankom i 2002/03. Han vandt mesterskabet i sin første sæson i United, men siden da er han gået lidt i stå, og klubben har ikke vundet nogen større titler.
United har fået dampen op igen i denne sæson, og forsvarsmæssigt skyldes det først og fremmest, at Nemanja Vidic har vænnet sig til det høje tempo i Premier League efter sin ankomst i januar sidste år. Serberen er en midterforsvarer af klassisk tilsnit – fysisk bomstærk og umulig at besejre i luften.
På jugoslavisk manér er han desuden udrustet med et pasningsspil ud over det sædvanlige. Vidic er i færd med at blive en af fodboldverdenens allerbedste midterforsvarere.

4. (-) Tim Cahill, Everton
Efter syv sæsoner i Millwall, tre sæsoner i Everton og en meget stærk VM-slutrunde forstår alle, at Tim Cahill er parat til større opgaver. Australieren giver aldrig op, kan spille på samtlige positioner på midtbanen og har nemt ved at komme frem til afslutninger.
Der går rygter om, at Milan har stillet sig først i køen. Det ville være et udmærket køb for et slidt Milan-hold. Cahill vil uendeligt meget, orker uendeligt meget og har en imponerende teknik. Goodbye Everton.

3. (-) Nicklas Bendtner, Birmingham
Det er ikke let at være Arsène Wenger. Den franske mestertræner får talenter til at blomstre op på samlebånd og skal derefter sørge for at sluse dem ind på førsteholdet. Niclas Bendtner er den seneste i rækken.
Inden denne sæson blev den danske centreforward lånt ud til Birmingham i den næstbedste række, og han har overbevist alt og alle. Debuten på det danske landshold er allerede på plads. To mål på fire landskampe og flot spil imponerer. Det er blot et spørgsmål om tid, inden den 19-årige lægger beslag på en plads i den danske startopstilling og holder den i lang tid fremover.
Spørgsmålet er, om det bliver lige så let at erobre en plads i Arsenals startopstilling. Wenger har stadig tid til at tænke over det, men hvis han ikke giver Bendtner en plads i 2007/08, er det ensbetydende med, at han accepterer, at Bendtner forlader Arsenal. Bendtner er så stort et talent, at man ikke kan forsvare en bænkeplads, og man kan ikke blive ved med at leje ham ud.

2. (-) Diego Milito, Real Zaragoza
Agapito Iglesias, Real Zaragozas nye hovedaktionær, har som mål at etablere klubben i toppen af den spanske liga og derefter føre klubben ud i Europa. Her efter et par måneder må man konstatere, at målet ser ud til at blive opfyldt. Men spørgsmålet er, om det er nok til at beholde Diego Milito.
Klubben ejer ikke den argentinske landsholdsangriber. Det gør i stedet den italienske Serie B-klub Genoa, som blev tvunget til at slippe Milito, da man ikke fik lov at rykke op i Serie A inden sidste sæson. Med Genoa som ejer er det nærliggende med en tilbagevenden til Italien.
Lyon blev afvist, men forvent et andet svar, hvis Barcelona, Inter eller Juventus gør forsøget. En af Europas bedste måltyve vil snart skifte klub.

1. (-) Diego, Werder Bremen
Diego har fået gang i spillet igen efter to svære sæsoner i Porto. Den brasilianske spilfordeler valgte noget overraskende Werder Bremen som sin nye klub og afløste dermed Johan Micoud (Bordeaux), da han drog hjem.
Bremens dygtige træner Thomas Schaaf fik straks Diego til at føle den tryghed, som han ikke havde følt under Portos hollandske træner Co Adriaanse. Det resulterede i udmærket spil fra den lille brasilianer med det hårde skud, og man må blot konstatere, at Diego i denne sæson er lige så god, som alle regnede med, at han ville være, da han kom til Europa i sommeren 2004. Med det store ansvar for spillet, de afgørende afleveringer og de sikre afslutninger kombinerer han det bedste fra Sydamerika med det bedste fra Europa. Diego er en sydamerikansk 10’er med europæisk arbejdsmoral.

Se mere om samme emne:
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Holdene i Champions League fejrer triumfer, når GOALs Kristian Borell kårer de stærkeste reservebænke i de europæiske ligaer.

  • Angribere, der vil have bolden meget som Ronaldinho, og angribere, der tilbringer meget tid ude på kanten som Henry og Shevchenko kommer ikke i betragtning, når GOALs Kristian Borell kårer de største måltyve i de europæiske ligaer.

  • Otte år efter er kun tre spillere tilbage, når GOAL’s Kristian Borell kårer de bedste venstrekantspillere i Europa. Ronaldinho troner øverst, men bliver udfordret af de unge fremadstormende talenter David Silva og Cristiano Ronaldo.

Annonce
Mest læste
Annonce
Luk