Annonce
Annonce
Top 15 - Anførere

Top 15 - Anførere

De er hærførerne på Europas fodboldbaner. Mændene med armbindet, der afslører, at de er holdets anfører med ansvar for at lede medspillerne i såvel medgang som modgang. Hvem er bedst til at håndtere ansvaret? GOAL kårer Europas 15 bedste anførere.


De er hærførerne på Europas fodboldbaner. Mændene med armbindet, der afslører, at de er holdets anfører med ansvar for at lede medspillerne i såvel medgang som modgang. Hvem er bedst til at håndtere ansvaret? GOAL kårer Europas 15 bedste anførere.

Af Leonard Jägerskiöld Nilsson

15. (-) Sylvain Armand, PSG
I en så turbulent klub som den franske hovedstadsklub PSG er der sjældent en rolig stund, og derfor kræver det sin mand at være anfører her. Den hårdføre forsvarer Sylvain Armand har dog klaret opgaven i fin stil, men når man er omgivet af underpræsterende og overbetalte holdkammerater, er det svært at se godt ud på banen. Armand er dog den sidste, der giver op i hver eneste kamp for PSG, og den 27-årige franskmand er et forbillede for sine medspillere. Med en spilopfattelse, der giver mulighed for at spille både centralt og på kanten, og gode lederegenskaber er Armand et stærkt kort. PSG kan prise sig lykkelige, men for Armand er det et tungt læs at trække. Armand havde unægtelig fortjent bedre end PSG.

14. (-) Gareth Barry, Aston Villa
Dynamiske Gareth Barry er ikke alene udrustet med en utrættelige fightervilje og et frygtet langskud, men han har også et kæmpe klubhjerte. Barry har fået sin fodboldopdragelse i Villa siden ankomsten fra Brighton og har vist stor loyalitet over for klubben. I debuten i 1998 spillede Barry midterforsvarer sammen med legenderne Ehiogu og Southgate. Bortset fra loyaliteten er Barrys største styrke hans alsidighed. I løbet af karrieren er han rykket fra midterforsvaret til venstreback, videre op til venstre midtbane og nu til den centrale midtbane. Barrys blik for spillet og hans fleksibilitet gør ham uvurderlig for Villa. Et bevis på hans fine lederegenskaber så man i 2005, da han fik lagt en dæmper på slagsbrødrene Bowyer og Dyer fra modstanderholdet Newcastle. Han er desuden den yngste spiller til at runde 300 Premier League-kampe.

13. (-) Predrag Djordjevic, Olympiakos
Serbiske Djordjevic er måske den mest populære anfører i Olympiakos’ historie. Den 35-årige kantspecialist nærmer sig slutningen på sin karriere, men det forhindrer ham ikke i at være en vigtig brik i grækernes europæiske succeshistorie. Avancementet fra Champions League-gruppespillet i efteråret var et stort skridt for den græske storklub, og de fleste er enige om, at det ikke ville være sket uden Djordjevic. Han har været stærkt medvirkende til Olympiakos’ triumftog i den hjemlige liga i det sidste årti, og med sine giftige frispark er han altid en trussel for modstanderne. Djordjevic har scoret 110 mål i den græske liga, hvilket er særdeles imponerende for en midtbanespiller. Dertil skal lægges, at han som anfører har ført Olympiakos til ti mesterskaber og tre pokaltitler. En sand leder helt ud til fingerspidserne.

12. (-) Ighli Vannucchi, Empoli
Omflakkende Ighli Vannucchi har slået rod. I Empoli har Vannucchi fundet en plads, der passer ham. Ligesom Parmas Morfeo har Vannucchi altid måtte leve med prædikatet som en af Italiens mest lovende spillere og har også måttet høre for, at han aldrig for alvor har foldet talentet ud. I Toscana har han lukket munden på kritikerne. Fra 2004 har det offensive boldgeni ført lille Empoli til overlevelse i Serie A samt en historisk UEFA Cup-deltagelse. Kloge Vannucchi spiller sjældent en dårlig kamp, men formår stadig at løfte sit spil i de store kampe. Med Vannucchi på holdet kan Empoli spille flot fodbold. Udesejren i efteråret over Milan er et bevis på dette, og det samme gælder 2-2-kampen mod Roma. Ighli Vannucchi er den spiller, som Morfeo aldrig blev.

11. (-) Javier Zanetti, Inter
Inters supportere kalder Javier Zanetti for Il Capitano, hvilket slet og ret betyder anføreren. Så indgroet er Zanetti i anførerrollen, at han er blevet synonym med hvervet. Inden Inter begyndte at vinde titler igen, blev Zanetti hårdt kritiseret for ikke at have styrken til at føre sit hold helt til tops. Det er forkert. Javier Zanetti har været den grundpille, som det turbulente Inter har kunnet støtte sig til, når det har været allermest kaotisk. Med sine patenterede dybdeløb, sin vilje og frem for alt sin sportsånd har Zanetti virkelig fortjent sit tilnavn. Han har spillet i Inter siden 1995 og var præsident Morattis første indkøb, og han har været anfører siden 1999. Rutinen er uomtvistelig, og i dag er der nok ikke mange, der vil sætte en finger på den sympatiske argentiners lederegenskaber.

10. (-) Raúl, Real Madrid
Raúl er et symbol på Real Madrid og regnes efterhånden som en af de absolut største i Los Merengues’ historie. Han fik ganske vist sin fodboldopdragelse hos lokalrivalerne Atlético Madrid, men siden 15-årsalderen har Raúl været tro mod Real. Blot to år efter ankomsten til klubben debuterede superangriberen på førsteholdet, og hans betydning har siden da været umenneskelig stor. Fra 1994 og frem har han vundet La Liga og Champions League samt er blevet kåret til verdens bedste angriber. Selv om han i dag ikke er i nærheden af den storform, han havde omkring årtusindskiftet, er han elsket af alle, der holder med Real. Med en rolig og fornuftig stil styrer Raúl det ellers så turbulente Real Madrid med sikker stil. Uden en så brillant anfører som Raúl havde Real ikke været, hvad de er i dag.

9. (-) Barry Ferguson, Glasgow Rangers
I de senere år har Rangers måttet stå lidt i skyggen af sin værste konkurrent Celtic, selv om blåklædte Rangers stadig har vundet titler. Trods klubbens skyggetilværelse har anføreren Barry Ferguson altid selv befundet sig i rampelyset. Ferguson personificerer vindermentalitet, og det er ikke så mærkeligt, at han blev den yngste anfører nogensinde i Rangers, da han fik tjansen i sæsonen 2001/02. Ligesom Celtic har Rangers også klaret sig godt ude i Europa i de senere år, og det skyldes i høj grad utrættelige Barry Ferguson. Ud over anførerollen i Rangers står Ferguson også i spidsen for det skotske landshold. Det faktum, at han også var anfører i sin fejlslagne tid i Blackburn, er det endegyldige bevis på, at vi har med en fantastisk leder at gøre.

8. (-) Juninho, Lyon
Verdens bedste frisparksskytte er også en af verdens klogeste anførere. Lyon er den eneste klub i Europa, som det lille boldgeni Juninho har repræsenteret. Bortset fra det brasilianske landshold har der kun været ét hold i Juninhos liv siden ankomsten til Frankrig i 2001. Hans hidtil seks sæsoner i altdominerende Lyon har skaffet både ham og klubben seks mesterskaber i træk. Som anfører stod han længe bag sin landsmand Cacapa, indtil han forlod Lyon. Fra i sommer har Juninho anført sine holdkammerater på forbilledlig vis. Egentlig var det meningen, at Cris skulle være anfører, men det satte en skade en stopper for. Det er et nyt Lyon-hold, vi ser for øjeblikket, og der er ingen, der er bedre egnet til at lede det end en vaskeægte Lyonnais-legende.

7. (-) Rafael van der Vaart, Hamburg
I skrivende stund er Rafael van der Vaarts fremtid uklar. Han bedyrer, at han vil blive i Hamburg frem til sommeren. Spørgsmålet er, om storklubberne vil vente så længe. De hotteste rygter har involveret Juventus og Chelsea, og hvis transferen bliver til noget, er det en mageløs spiller og leder, som hans nye klub køber. Blot 25-årige van der Vaart har vundet adskillige titler med Ajax og har desuden været anfører for Ajax, Hamburg og det hollandske landshold. Han viser dog to ansigter ind imellem, et på banen og et andet, mere problematisk, udenfor. Hvis han lader den karismatiske leder og spilfordeler fylde mest, er han nået langt. Og det er trods alt på banen, man vinder kampe.

6. (-) Francesco Totti, Roma
Det er en ny Francesco Totti, vi ser i dag. Kvaliteten og talentet har altid været der, men tidligere tog det hidsige temperament desværre alt for ofte over. Sådan er det ikke længere. Den Totti, vi ser nu, spiller mere og brokker sig mindre, hvilket gør ham til en af verdens absolut bedste fodboldspillere. Noget andet, som Totti besidder, er kærlighed til sin klub. Han har været tro mod Roma siden 1993, og alle er overbeviste om, at han vil afslutte karrieren i Roma. Totti har anført Roma i snart 10 år, hvilket har ført til et enkelt mesterskab og en pokaltitel. Det er ikke Tottis skyld, for Roma har meget stærke konkurrenter. Få spillere er så komplette som Totti – matchvinder, målscorer, oplægger, anfører og loyal klubmand i én og samme person. Roma kan prise sig lykkelige.

5. (-) Paolo Maldini, Milan
Paolo Maldini er i en klasse for sig. Ligesom kollegaen Totti har Maldini kun spillet for én klub. Forskellen er, at Maldini har tilhørt Milan siden barnsben, samt at han har spillet fast på førsteholdet siden 1985. Det betyder, at Paolo Maldini i dag er oppe på 22 sæsoner i Rossoneris trøje. Fra sæsonen 1997/98 afløste Maldini legenden Franco Baresi som anfører. Milan kunne ikke have truffet et bedre valg. Maldini har vundet tonsvis af titler, og det er ikke hans skyld, at størsteparten af dem kom i hus, inden han blev valgt som anfører. Fejlen, hvis man ellers kan kalde den det, er, at Milan rådede over et af alle tiders bedste hold i begyndelsen af 1990’erne. Med et bedre materiale til sin rådighed havde Maldini ført Milan til meget mere end to mesterskaber og to sejre i Champions League.

4. (-) Raúl Tamudo, Espanyol
Espanyols nummer 23 er både et ikon og en galionsfigur. Tamudo har været tro mod Barcelona-klubben Espanyol igennem hele sin karriere. I sin ungdom var han udlejet to gange, men vendte hurtigt tilbage. Raúl Tamudo har først fået international anerkendelse i de senere år, men han har været et forbillede både på og uden for banen i umindelige tider. Som anfører har Raúl Tamudo ført sit hold til en titel i Copa del Rey samt en finaleplads i UEFA Cuppen så sent som sidste forår. Med sin sportsånd og sine mål har han sikret sig en plads i Espanyols historie. I foråret scorede han to mål i derbyet mod Barcelona, hvilket betød, at han havde scoret 112 ligamål for klubben, hvilket var klubrekord. Tamudo har længe været i søgelyset hos større klubber, men han har blankt afvist dem for at blive i sin yndlingsklub. Det er et stort tab for Espanyol, at han er ude med en brækket arm her i foråret.

3. (-) John Terry, Chelsea
Det er egentlig forbløffende, at et så stærkt hold som Chelsea står og falder med den skadesplagede John Terry. Det kan lyde som en overdrivelse, men Terrys pondus og karakter opildner alle medspillerne på et måde, som ingen anden i truppen kan. Siden sæsonen 2003/04 har Terry været anfører for London-holdet. Han har ført Chelsea til stor succes med blandt andet to mesterskaber, en sejr i FA Cuppen og to sejre i Liga Cuppen. Blot Champions League-trofæet mangler. Siden efteråret 2006 har han også været anfører for det engelske landshold. Terry er en kompromisløs fighter udrustet med en fantastisk vindermentalitet. Trods Abramovichs mange penge og verdensstjerner er det Terry, der er vigtigst for Chelsea.

2. (-) Steven Gerrard, Liverpool
Ligesom John Terry har Gerrard været anfører for sit hold siden 2003/04, da han afløste Sami Hyypiä på posten. Gerrard kommer fra klubbens egne rækker og har aldrig repræsenteret en anden klub end Liverpool, hvilket gør ham umådelig populær blandt fansene på Anfield. Gerrard er allerede en af de absolut største i Liverpools historie, selv om han ikke har ført dem til den samme storhedstid, som klubben oplevede for godt 20 år siden. Han har vundet meget med Liverpool og som anfører ført holdet til to Champions League-finaler, heraf en sejr, samt en sejr i FA Cuppen. Ud over lederegenskaberne kan han prale med et fremragende langskud. Gerrard er en matchvinder, der elsker de store kampe. Mirakelcomebacket i Istanbul mod Milan er et tydeligt eksempel på Gerrards storhed.

1. (-) Carles Puyol, Barcelona
Puyol går i mange store anføreres fodspor, når han som catalonier driver Barcelona frem. Traditionen forskriver, at det helst skal være en spiller fra klubbens egne rækker, der leder og fordeler på Camp Nou. Barca kunne ikke have givet anførerbindet til en bedre mand. Selv om Puyol er en relativt begrænset spiller, har han en fantastisk indstilling, som løfter både hans og holdets niveau. Han er klar over, at han ikke er nogen gudbenådet spiller, men til forskel fra mange andre giver Carles Puyol aldrig op. Måden, hvorpå Puyol fik anførerrollen, er i sig selv imponerende. Alle spillere og ledere stemte om, hvem der var bedst egnet som anfører på holdet. Puyol endte som klar etter foran stjerner som Ronaldinho og Xaví. At være valgt af sine medspillere er en sikker indikation på, at man er en god anfører. Igennem sine snart fem år som anfører har Puyol ført Barca til to mesterskaber og en sejr i Champions League. Dette er naturligvis meget imponerende, da Barcelona gik titelløse igennem seks sæsoner, inden Puyol blev anfører.

IND: Carles Puyol (1), Steven Gerrard (2), John Terry (3), Raúl Tamudo (4), Paolo Maldini (5), Francesco Totti (6), Rafael van der Vaart (7), Juninho (8), Barry Ferguson (9), Raúl (10), Javier Zanetti (11), Ighli Vannucchi (12), Predrag Djordjevic (13), Gareth Barry (14), Sylvain Armand (15).

Se mere om samme emne:
2 Kommenter
Steven 4ever<3<3
30-05-2011 08:09 · 0 Point · Svar
Nr. 1 Carles Puyol ! - han er også den bedste xD.

??? {BARCELONA} ???
29-04-2009 18:41 · 0 Point · Svar
Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Titlen som MVP, mest værdifulde spiller, dækker over lederegenskaber, loyalitet, fighterånd og så selvfølgelig evnen til at være bedst, når det virkelig gælder. GOAL kårer de 30 spillere i Europa, som er mest værdifulde for deres hold.

  • GOAL har gennemgået Europas ligaer for at finde de angribere, der har størst problemer med at levere de altafgørende mål.

  • For tiende gang kårer GOALs Kristian Borell de største talenter under 22 år (født 1987 eller senere) i de europæiske ligaer.

  • Der er blevet brugt milliarder af kroner på at opruste holdene i England. Men hvem har køb klogest ind? Læs med når GOAL kårer sommerens bedste nyindkøb i Premier League.

  • Målmanden er måske den vigtigste position på holdet. Læs GOALs kontroversielle bud på en top 15 over målmænd.

  • Et godt midterforsvar kan udgøre forskellen mellem fiasko og succes, så derfor er det ikke så sært, at de fleste på denne liste spiller for Europas storklubber.

Annonce
Annonce