Annonce
Annonce
Top 10 i SAS Ligaen - Mest undervurderede spillere

Top 10 i SAS Ligaen - Mest undervurderede spillere

GOAL kommer de forsømte spillere til undsætning og udvælger SAS Ligaens mest undervurderede spillere.

Som oftest er det mediedarlings som Nordstrand, Grønkjær og Prica, der løber med opmærksomheden, når avisforsiderne skal skrives, og fodbolddebatterne raser. Men det sker på bekostning af kolleger, der er mindst lige så vigtige for deres hold. GOAL kommer imidlertid de forsømte spillere til undsætning og har her udvalgt SAS Ligaens mest undervurderede spillere, som kun alt for sjældent får den kredit i offentligheden, som de ellers burde være berettiget til.

Af Claes Lautrup

10. Michael Ribers, FC Nordsjælland
Selv om der på alle fodboldhold er brug for spillere, der går forrest, er der alligevel klubber, hvor man er mere afhængig af disse typer. Morten Wieghorsts unge opkomlinge fra FC Nordsjælland hører til blandt de hold, hvor en stærk lederskikkelse er absolut påkrævet. Forsvarsgeneralen Michael Ribers har igennem de seneste sæsoner vist, hvorfor især tyske klubber holder et vågent øje med ligalandsholdsspilleren, der qua sine lederegenskaber og fighterånd har været stærkt medvirkende til FC Nordsjællands positive udvikling. Michael Ribers fik sin fodboldopdragelse i Brøndby, men den daværende træner, Åge Hareide, så ikke det store lys i den unge forsvarer, og han blev derfor skubbet videre i systemet til Skjold. Gennem ærgerrighed og benhård vindermentalitet har den nu 26-årige Ribers kæmpet sig tilbage til eliten af dansk klubfodbold, hvor han nu hører til blandt SAS Ligaens bedste midterforsvarere.

9. Thomas Augustinussen, AaB
Det var ellers som et lovende angrebstalent, at Thomas Augustinussen startede sin AaB-karriere, men efter tydelige tegn på ineffektivitet efterfulgt af en decideret måltørke, blev unge Augustinussen via en tur på bænken afprøvet som central midtbanemand. Et snedigt træk af AaB-teamet, idet Augustinussens åbenlyse kvaliteter som arbejdshest og igangsætter kom mere til sin ret længere tilbage på banen. Skader har imidlertid sat en kæp i hjulet på Augustinussens positive udvikling, hvor liga- og sågar A-landshold har stået på menuen. Afskeden med midtbaneprofilerne Fredrik Winsnes og Rasmus Würtz vil formentlig betyde, at AaB tildeler Thomas Augustinussen en endnu mere central og betydningsfuld rolle i fremtiden, og dermed har i sinde at tilbagebetale lidt af den tillid, som man ikke udviste den 26-årige allrounder i tiden som angriber. Unge Kasper Risgård ser umiddelbart ud til at blive den permanente makker for ”Augu”, der skal bevise at han er helt oppe i omdrejninger efter sit ti måneder lange skadesfravær.

8. Jerry Lucena, AGF
Det er et stort mysterium, at karismatiske Troels Bech undlod at anvende kompetente Jerry Lucena, da det så allerværst ud for Esbjerg i foråret. Vist er der ikke langsigtede perspektiver i at benytte en spiller, der ikke ønsker at forlænge med klubben, men i vestjydernes spillemæssige krise var det direkte dumt ikke at benytte Lucenas evner. AGF har til gengæld lavet lidt af et scoop ved at hente midtbanespilleren med de filippinske rødder til klubben. Sportschef Brian Steen Nielsen betragter ham allerede som en af Danmarks bedste midtbanespillere, og genforeningen med træner Ove Pedersen, som var manden, der for alvor satte gang i Lucenas karriere i Esbjerg, virker også umiddelbart som en spændende kombination. Med al respekt for AGF burde der have været flere danske klubber fra den øvre halvdel, der havde lagt billet ind på en af Danmarks mest undervurderede midtbanemænd.

7. Anders Møller Christensen, OB
Man mærker mere til Anders Møller Christensen, når han ikke er på banen, for selv om OB’s forsvar er ganske stærkt, så er et midterforsvar uden den tidligere Esbjerg-spiller amputeret. Det er for det meste forsvarskollegaen og anfører Ulrik Laursen, der løber med overskrifterne, når fokus er rettet mod fynboernes defensiv, men Anders Møller Christensen har igennem flere sæsoner bevist, at han kan kalde sig en af SAS Ligaens bedste og mest rutinerede midterforsvarere. Roserne må han dog se langt efter, da ro og overblik ikke er nær så synligt som hvinende tacklinger og hårde nærkampe. I OB er de nok ligeglade med det faktum, da man under Lars Olsens ledelse må forvente, at Møller Christensen får endnu større tillid og ansvar, eftersom EM 92-helten minder en hel del om sin nuværende forsvarsspiller i spillestil - men også når det gælder manglen på offentlig anerkendelse.

6. Christian Olsen, FC Midtjylland
Først var det Viborg, der ikke kunne se Christian Olsens kvaliteter trods et succesfuldt prøveophold. Dernæst var det noget af en gåde, hvorfor FCM-træner Erik Rasmussen holdt stjernefrøet på bænken i så mange spilleminutter, som tilfældet var i sidste sæson. Tempoet og konditionen var måske ikke til 90 minutters SAS Liga-bold, men ligaens måske skarpeste afslutter kunne godt have brugt lidt flere chancer i startformationen. Christian Olsen er dog beskedenheden selv, når der bliver spurgt ind til hans egen holdning til den manglende spilletid i sidste sæson, og derfor kan man for alvor tale om en spiller, hvis kvaliteter er stærkt undervurderede. Utilfredsheden over den manglende spilletid er han imidlertid begyndt at lufte, men når pressedarlingen Baba Collins og målmageren Frank Kristensen står foran i køen, forstår man til dels FCM-trænerens dispositioner. Indeværende sæson skal for Christian Olsens vedkommende bruges til at overbevise Erik Rasmussen om, at det er en helt forfejlet prioritering.

5. Jakob Glerup, Viborg
Jakob Glerup og Viborg er inde i klubbens mest turbulente periode i mange år. De jammerlige sportslige resultater blev i sidste sæson sågar spædet op med uro i baglandet, hvor trænerfyringer og ledelsesmæssige konflikter uden tvivl havde sin indvirkning. Nedrykningen blev undgået med hiv og sving, og eneste aktør i og omkring VFF, der ikke har et dumpeskilt hængende om halsen, må siges at være anfører Jakob Glerup. Igennem mere end et årti er den rødblonde midtbanefighter gået forrest i nærkampene på banen. Også uden for kridtstregerne har Glerup gjort sig bemærket, og opgør med Viborg-direktionen har ikke været unormale. Den 32-årige indpisker viste i den forgangne sæson vinderinstinkt og tiltrængte lederegenskaber på et til tider miserabelt Viborg-mandskab, og man kunne frygte lidt for, hvordan det var endt for de grønblusede, hvis ikke den midtjyske hærfører havde været en del af Anders Linderoths udvalgte. Den nye sæson tegner ikke til at blive mindre problemfri for domkirkebyen.

4. Magnus Troest, FC Midtjylland
At være fast mand hos de danske sølvvindere i en alder af blot 20 år vidner om et stort talent. Men Magnus Troest viser ikke alene potentiale, men præsterer også på et stabilt højt niveau weekend efter weekend. Han er et af Danmarks absolut største forsvarstalenter, men eftersom han ikke bragede ind på den danske fodboldscene og tog alle med storm, som for eksempel Daniel Agger gjorde, kan det ind imellem virke som om, at Troest ikke får den anerkendelse, han fortjener. Som hjemvendt talent fra engelske Aston Villa placeres Magnus Troest automatisk i samme bås som Mads Timm, Danilo Arrieta og Lasse Qvist, hvor det på overfladen ligner en flugt fra det hårde professionelle liv som ungt talent i udlandet. I Magnus Troests tilfælde var det dog Aston Villa, der blev afvist, da stopperen afviste et engelsk kontraktudspil for i stedet at forsøge sig på højeste niveau i SAS Ligaen. Det priser FC Midtjylland sig sikkert lykkelige for i dag, idet de enten har en uforløst millionindtægt løbende rundt på heden, eller en yderst kompetent forsvarsstyrmand i truppen mange år fremover.

3. Johan Absalonsen, OB
Brøndby betaler i dag prisen for, at de ikke gjorde mere for at holde på Johan Absalonsen. For mens de på den københavnske vestegn sukker efter spillere med fodboldopdragelse i deres eget ungdomssystem, gnider OB sig sikkert i hænderne over at have anskaffet sig en lokal og alsidig offensivspiller. Johan Absalonsen er oprindelig fra odenseanske B1913 og dermed var skiftet til OB relativt ligetil, da talentet først druknede i Brøndbys overskudslager. Men trods de åbenlyse spillemæssige kvaliteter har man hos OB også haft svært ved at finde den rette plads til Absalonsen, der behersker både kant- og angrebspositionen. Kåringen til årets pokalfighter er dog et skridt i den rigtige retning, og med en spillemæssig fastlagt rolle og dertilhørende tillid fra trænerteamet, er der uden tvivl mere i vente fra den oversete venstrebensspiller.

2. Frank Kristensen, FC Midtjylland
Man kan ikke lade være med at filosofere lidt, når talen falder på Frank Kristensen. Hvis en italiensk Serie A-klub ville tilknytte en 30-årig skadesplaget dansk angriber, hvis internationale erfaring er yderst sparsom, hvordan havde situationen så ikke set ud, hvis Farlige Frank havde været 10 år yngre, og skadesfrekvensen det mindre? Et hypotetisk spørgsmål, som egentlig kun stilles, fordi det sætter Frank Kristensens nuværende kvaliteter i relief. Italienerne fik en lang næse, og FCM et gyldent håndtryk, idet midtjyderne vandt tovtrækkeriet og forlængede den nuværende aftale frem til 2011. Frank Kristensen er ikke idolet, når der skal udføres ”elastikdriblinger” og andre tekniske finesser, men målnæsen er finere end de flestes. Det nylige viceanførererhverv bevidner også om en dominerende skikkelse både på og udenfor banen, hvis status efterhånden burde være fastslået, ikke kun i Herning og omegn.

1. Hjalte Bo Nørregaard, F.C. København
Det er en Hjalte Nørregaard i en lidt anderledes forfatning, F.C. København har hentet hjem efter det mislykkede ophold i hollandske Heerenveen. Den forhenværende opportunistiske spillestil er skiftet ud med en mere kølig og tilbagetrukket facon, hvor håndbremsen ikke bliver sluppet unødigt. De nye aspekter i Hjalte Nørregaards spil er mere det usynlige arbejde, hvor arbejdsivreren og løbene i dybden bliver kombineret med rollen som bindeled mellem forsvar, midtbane og angreb. De mange facetter gør Hjalte til vigtig brik på FCK’s midtbane, hvor især omstillingsspillet er i højsædet, selv om han for den menige fodboldbeskuer ind imellem kan tage sig ud som en boldflytter uden større kreative indslag. Hjalte Nørregaards præstationer i foråret var imidlertid stærkt undervurderede, og med en ny sæson i vente uden anfører Linderoth som midtbanekompagnon, er kravene og forventningerne skruet yderligere op. Derfor bliver sæsonen 2007/08 den ultimative svendeprøve for fanfavoritten på Nedre C. Ståle Solbakken har allerede udråbt Hjalte Nørregaard til Danmarks mest undervurderede – nu får krøltoppen papir på titlen af GOAL.

Se mere om samme emne:
3 Kommenter
frank er den mest undevuderede. han burde have spillet en masse landskambe nu
Hjalte og farlige Frank er da ikke undervurderet?
okay hjalte han er undervurderede
Annonce
4
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Annonce
Luk