Annonce
Annonce
  • Forside til GOAL 1/2016..
  • David Luiz (PSG).
  • Memphis Depay (Manchester United).
  • Alex Oxlade-Chamberlain (Arsenal).
  • XL-poster: Manchester City.
  • XL-poster: Zlatan Ibrahimovic (PSG).

GOAL 1 på gaden!

Årets første nummer er på gaden, og GOAL fejrer det nye fodboldår med en større opdatering af bladet, både hvad angår udseende og indhold!

Årets første GOAL er på gaden, og vi har valgt at fejre det nye fodboldår med en større opdatering af både indhold og udseende i bladet. Vi håber meget, at du synes om det. Her er lidt om, hvad du kan læse om i det nyeste nummer af GOAL:

Zenit St. Petersburg. I denne måned portrætterer vi den russiske storklub, som med storsponsoren Gazprom i ryggen og et nyt stadion på vej har alle forudsætninger for sportslig succes.

Ivan Rakitić. Ivan Rakitić blev håndplukket af Barcelona som Xavis afløser. En umulig opgave? Ikke for den blonde kroat, som hurtigt er blevet publikumsfavorit på Camp Nou.

Top 15 landsbyklubber.  Det bliver stadig sværere for små byer at konkurrere med de store i fodbold, men der er dog nogle få, der kæmper imod udviklingen. Fælles for samtlige klubber på månedens top 15 er, at de kommer fra byer med færre end 100.000 indbyggere.

Douglas Costa. Sæsonens bedste nyindkøb i europæisk fodbold? For dem, der har fulgt Douglas Costas karriere, er succesen i Bayern München imidlertid ikke kommet som den store overraskelse. GOAL kigger nærmere på den lynhurtige brasilianer.

Legends: Arsenal 2003/04. Månedens legendariske hold er Arsenals ”Invincibles” fra sæsonen 2003/04, som gik ubesejret gennem en hel Premier League-sæson. Aldrig overgået!

Scout: Gianluigi Donnarumma. Han er stadig blot 16 år gammel, men allerede fast mand mellem stængerne for Milan i Serie A. GOAL ser nærmere på den ”nye Buffon”, Gianluigi Donnarumma.

EM-lodtrækning. Der er som sagt EM til sommer, og GOAL har analyseret EM-grupperne og udpeger de største favoritter og stjerner. Det bliver en fest i Frankrig til sommer!

Fokus på unge danske talenter. Hver måned interviewer vi et ungt dansk talent, som drømmer om udlandet. I denne måned har vi talt med 18-årige Andreas Heimer, som har været til prøvetræning i Holland, men drømmer om Arsenal.

Panelet. GOAL er et internationalt magasin med redaktioner i flere lande i Europa. Derfor vil vi hver måned stille tre af redaktørerne en håndfuld blandede fodboldspørgsmål og høre deres svar.

Derudover er bladet spækket med historier fra hele fodboldverdenen, månedens hold, quiz, månedens hot-liste og meget mere, samt ikke mindst en stribe store flotte plakater, som du kan se ved at bladre i billedgalleriet ovenfor.

Se mere om samme emne:
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Sig bonjour til adidas Beau Jeu! EM-kampbolden er inspireret af ”det smukke spil” og værtslandet Frankrig.

  • Chelsea-legenden John Terry har været en af de mest toneangivende spillere i engelsk fodbold i nyere tid. Hvor meget ved du egentlig om ham?

  • Hvem er de mest populære fodboldklubber og -spillere på Twitter? GOAL har undersøgt sagen og bringer her en top 10! Der er flere overraskelser på listen.

  • VM-kvartfinalerne er nu på plads, og GOAL giver her sit bud på, hvordan de fire storopgør kommer til at forløbe.

Annonce
Annonce