Annonce
Annonce
Bobby Charlton

Bobby Charlton

Med sin hurtighed, elegance og fantastiske skud lagde Charlton grunden for den moderne offensive midtbanespiller.

Bobby Charlton var den store gentleman inden for fodboldverdenen. Han skældte aldrig ud på dommeren, var altid ydmyg og behandlede andre spillere med respekt og ærlighed. Med sin hurtighed, elegance og fantastiske skud lagde Charlton grunden for den moderne offensive midtbanespiller.


Bobby Charlton blev en vigtig brik på Manchester Uniteds hold efter den tragiske ulykke den 6. februar 1958 i München. United var netop kommet i Europa Cup-semifinalen og var på vej hjem fra Jugoslavien, da flyet mellemlandede i München. Flyet forlod dog aldrig München, da det styrtede ned allerede under starten og brød i brand. Syv af Manchester Uniteds spillere omkom i flammerne. Bobby slap fra ulykken med et snitsår, da han blev kastet 20 meter væk fra flyvemaskinen. Men Manchester United og Bobby Charlton rejste sig igen.

Den første revanche kom ved VM 1966 på hjemmebane. England fik en dårlig start med uafgjort mod Uruguay. Charlton tændte håbet med et fantastisk mål mod Mexico, men han var endnu bedre i semifinalen mod Portugal. Ved at score Englands to mål sørgede Charlton selv for at bringe England i finalen mod Vesttyskland, som englænderne vandt efter et af de mest dramatiske finaleopgør nogensinde.

Bobby Charlton scorer sit fantastiske mål mod Mexico:

Ti år efter Uniteds tragiske ulykke kom så den endelige forløsning. I Europa Cup-finalen mod Benfica gav Charlton, der bar anførerbindet i kampen, United føringen. Benfica udlignede, men United kom tilbage og scorede tre gange i den forlængede spilletid ved George Best, Brian Kidd og Bobby Charlton.

Ved VM-slutrunden i 1970 var England forsvarende mestre, og det så mildest talt godt ud, da de førte 2-0 mod Brasilien i midten af anden halvleg af kvartfinalen. Sir Alf Ramsey, Englands landstræner, skiftede Bobby Charlton ud for at spare den tyndhårede spiller fra varmen, så han kunne være frisk i semifinalen. Det viste sig dog at være en temmelig dårlig beslutning, da Brasilien vendte kampen og sendte England hjem med et 3-2-nederlag.

Ifølge Sir Matthew Busby, Uniteds legendariske træner, var Charlton så tæt på den perfekte spiller, som et menneske kan være. Og mange er enige med ham. I dag sidder Sir Bobby Charlton i Manchester Uniteds bestyrelse og arbejder som fodboldambassadør for den engelske storklub.

Navn: Bobby Charlton
Tilnavn: ”The Spirit of Munich” (Ånden fra München)
Født: 11. oktober 1937 i Ashington, England.
Landskampe/mål: 106/49.
Klubber: Manchester United (1953-1973), Preston North End (1974).
Titler: VM-guld (1966). Europa Cup’en for mesterhold (1968). Engelsk mester (1956, 1957, 1965 og 1967). FA Cuppen (1963). Årets spiller i Europa (1966).

Se mere om samme emne:
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Annonce
Luk