Annonce
Annonce
Kjøller
18 år gammel dreng fra Søllested
« Optakt til Champions League knockoutfasen

Spørgsmål fra fodboldåret 2016

Fodboldåret 2016 lakker mod enden, og vi kan se tilbage på et år med mange højdepunkter. Cristiano Ronaldo og Portugal vandt deres første internationale titel, Real Madrid vandt Champions League (europa Cuppen) for 11. gang og Sevilla hev Europa League trofæet hjem for tredje gang i træk. Som altid har fodboldåret efterladt sig en række problemstillinger og disksussionsemner, som har optaget fodboldfans, og det er dem jeg i denne blog vil tage fat på. 

1. Det Kedelige EM
Spillemæssigt var sommerens EM en skuffelse. Kun ganske få spillemæssige lysspunkter og et hav af kedelige kampe der blev karakteriseret af påpasseligt spil og tværgående afleveringer. Og sagt med respekt for Portugal, synes jeg også, at det er tankevækkende og måske endda problematisk, at et hold der kun vandt én kamp i ordinær spilletid igennem hele turneringen, kan ende med at vinde pokalen. 
De kedelige kampe kan være et udtryk for taktisk indstillede trænere eller nervøse spillere, men jeg tror også den nye struktur med 24 hold bærer en del af skylden. Alt for mange hold var efter min mening kun i turneringen for fyld, hvilket gjorde at niveauet forringedes, og mange kampe blev useværdige. Det er klart at 11 klassespillere på hvert hold, kan levere en bedre fodboldkamp end 22 spillere fra The Championship. Systemet med at de fire bedste 3´ere går videre fra gruppespillet er efter min mening også både uretfærdigt og latterligt. Med denne regelændring er det muligt for et hold at blive udspillet af gruppens to bedste hold, men alligevel klare sig videre til knockout-fasen ved blot at vinde over gruppens fjerde hold. Det sås f.eks. gruppe C hvor Nordirland kun vandt en enkelt kamp mod Ukraine, men alligvel avancerede til knockout-fasen hvor man mødte Wales i ottendedelsfinalen. Kampen mod Wales bar tydeligt præg af at der var langt færre klassespillere end vi noramlt ser i en EM knockout kamp, og begge hold var defensivt indstillede, hvilket gav en kedelig kamp. 
Grunden til at jeg synes at systemet er unfair, er fordi du kan ikke sammenligne to forskellige puljer med hinanden. Det svarer til at sammenligne Barcelona og Liverpool ud fra hvor mange point de har fået i deres hjemlige ligaer - det giver ikke mening. For at give et eksempel på dette, røg Tyrkiet ud af gruppen med 3 point, ved at tabe til Kroatien og Spanien og besejre Tjekkiet. Derimens gik Portugal videre ved at spille uafgjort mod Ungarn, Østrig og Island. jeg siger ikke at Tyrkiet fortjente at gå viderew på bekostning af Portugal, jeg siger bare at der i dette system er en del mangler og problemstillinger, som man ikke havde med det gamle system med 16 hold og 8 der gik videre. 
Et hold der, som nævnt, nød godt af den nye regelændring var vinderholdet Portugal, som i den indledend egruppe spillede tre uafgjorte kampe, og kun blev nummer tre i gruppen, men alligevel gik videre og vandt turneringen. Man kan spørge sig selv om dette er fair. På den ene side kan man sige at det ikke er fair at et hold der bliver nummer tre i gruppen skal have mulighed for at deltage i knockout-kampene. Men man kan også vende den om og sige at et hold der (åbenbart) er godt nok til at vinde hele slutrunden ikke bør ryge ud af gruppespillet pg.a. en lidt sløj start. 

2. Hooliganisme og VM 2018 i Rusland
Ved EM i Frankrig viste hooliganismen igen sit grimme ansigt. Det var især specifikke grupper af russiske fans der med en voldelige handlinger og bl.a. homofobiske og racistiske tilråb, både i Frankrigs gader men også på selve stadion, stjal mediebilledet. Selv de engelske fans der ellers normalt er kendt for at være ret voldsomme blev chokeret over de barske russere. Ruslands ledelse gjorde i første omgang ikke noget ved fansenes skandaløse opførsel, men da UEFA truede med en betinget udelukkelse fra EM tådte Putin til og forsøgte at dæmpe gemytterne. Rusland er som bekendt værter ved VM om blot 1,5 år i 2018. men der bør gøres noget ved disse hooligans inden slutrunden. For hvis de voldelige hooligans bliver ved med at være dominerende i Rusland, vil det ikke længere være forsvarligt for almindelige fodboldfans og børnefamilier at tage på stadion for at overvære en fodboldkamp i ro og mag. Og det er selvfølgelig langt fra ideelt. 

3. Kinesiske klubber køber europæiske stjernespillere
I de seneste år har det være almindeligt blandt aldrende fodboldspillere at tilbringe karrierens efterår i mindre klubber i mindre ligaer. Specielt den amerikanske MLS har i de senere år tiltrukket en række tidligere storspillere som bl.a. David Beckham, Frank Lampard, Steven Gerrard, Andrea Pirlo og David Villa. Men nu er endnu en ikke-europæisk liga begyndt at tiltrække en række spillere med erfaring fra europæiske topklubber, nemlig den kinesiske Super League. Forskellen er dog at ligaen ikke blot tiltrækker aldrende fodboldlegender, men også spillere der burde være i deres bedste fodboldalder og som ofte havde en nøglerolle i europæisk fodbold inden Kina lokkede. Det er selvfølgeligt pengene der snakker, og vi har da også i løbet af året set flere kinesiske klubber betale vanvittige overgangssumme for spillere der ikke burde være så meget værd. Den kinesiske liga tiltræk sig for første gang for alvor Europas interesse tilbage i 2012 da Shanghai Shenhua hentede både Didier Drogba og Nicolas Anelka til klubben. Siden skulle der altså gå fire sæsoner inden ligaen for alvor begyndte at handle i Europa igen. Spillere som Ezequiel Lavezzi, Freddy Guarin, Demba Ba, Paulinho, Graziano Pelle, Gervinho, Jackson Martinez og ikke mindst Ramires og Hulk, er blot nogle enkelte eksempler på spillere der afbrød en karriere i Europa for at spille i relativt ukendte kinesiske klubber. Seneste eksempel er Oscar der har offentliggjort at han skifter fra Chelsea til Shanghai SIPG i en alder af blot 25 år. Man kan spørge sig selv om det er penge eller sportslige ambitioner der trækker? Overgangssummen for Oscar lød på 59 mio. pund hvilket svarer til ca. 525 mio. danske kroner. Således er det altså slået fast at mange kinsesiske klubber har økonomien til at købe spillere fra øverste hylde. Spørgsmålet er nu om udviklingen fortsætter og vi snart får en kinesisk liga der kan måle sig med nogle af de store europæiske ligaer, eller om interessen efterhånden dør ud, og spillerne i stedet bliver i europæisk fodbold. 

4. Fodbold som en del af de Olympiske Lege
I mange sportsgrene er OL det ypperste man kan nå. Men sådan er det som bekendt ikke i fodbold, hvor turneringen står i skyggen af især VM. De 16 deltagende hold må benytte spillere under 23 år samt tre spillere der er ældre. Dette giver selvfølgelig fornemmelsen af at turneringen i fodbold-sammenhæng er mindre vigtig end andre turneringer. Derudover spilles OL-kampene i august hvor de fleste europæiske ligaer er gået igang og mange hold vil derfor ikke lade deres spillere rejse til OL. Således vil man ofte se en række reservespækkede hold i OL-turneringen hvor et lands chasncer tit afhænger af om deres vigtige spillere kunne få fri eller ej. Dette var også helt tydeligt for Danmark, hvor afbuddene væltede ned over træner, Niels Frederiksen, som derfor måtte finde spillere i klubber som FC Fredericia og Henan Jianye. Trods en alternativ dansk spilletrup og kun en enkelt fællestræning inden turneringen, klarede Danmark sig videre fra den indledende gruppe i en turnering der blev vundet af værtsnationen Brasilien efter et magisk øjeblik hvor Neymar sparkede det afgørende straffespark i nettet. 
Men spørgsmålet er om man bør lade OL-turneringen forblive som den er, eller lave nogle strukturændringer for at få større interesse omkring turneringen, eller måske endda helt slette turneringen fra de Olympiske Lege.

5. Lilleputternes Fremmarch
2016 vil nok mest af alt blive husket som året med store overraskelser i europæisk fodbold. Det startede med Leicester Citys fantastiske sæson som sluttede med at klubben der for kun få år siden lå i den andenbedste engelske række, The Championship, kunne fejre det engelske mesterskab med tre runder tilbage. Fortællingen om Leicester var på mange måder både eventyrlig og sensationel. Vi har historien om Kasper Schmeichel der endelig trådte ud af sin fars skygge, vi har historien om træner Claudio Ranieri, der blev kritiseret i starten af sæsonen, og ikke mindst historien om stjerneangriberen Jamie Vardy der for år tilbage spillede som deltidsproffesionel i de lavere engelske rækker. Overraskelsen Leicester er uden sidestykke i europæisk fodbold, og vil formentlig ikke blive gentaget i mange år. 
Udover Leicester så vi også flere små hold imponere ved sommerens EM-slutrunde i Frankrig. Ungarn og Wales viste gode takter og var begge med i knockoutfasen, men især Island imponerede alle. Det skandinaviske hold viste med fremragende viljestyrke, opofrelse og sammenhold, at man godt kan opnå gode resultater uden store stjerner i truppen. Island slog bl.a. England ud i ottendedelsfinalerne, men i kvartfinalen blev finalisterne fra Frankrig en for stor mundfuld. 
Island kunne dog forlade slutrunden med løftede hoveder, og holdet står tilbage som bevis på at undertippede hold stadig har en chance i europæisk fodbold - trods alt. 
1 Kommenter
1) Jeg tror, at UEFA og FIFA skal nytænke landsholdsslutrunderne, hvis de ikke skal blive ligegyldige. Ved EM virkede flere af de store hold slidte på grund af for mange klubkampe til deres bærende kræfter, og det gjorde, at lilleputter som Wales og Island kunne nå langt med simple midler. Løsningen er i hvert fald ikke at udvide EM eller VM til flere kampe, eller afhold VM i korrupte dikaturstater for pengenes skyld.

Jeg kan fornemme, at flere og flere bliver ligeglade med landshold og landskampe. Landsholdsfodbold handler i højere grad end klubfodbold om lokal forankring, så DBU bliver nødt til at få folk op af sofaen og ind i Parken (eller hvor Danmark nu spiller). Det samme gælder for så vidt for de danske klubber, som er ved at tabe kampen om fansene til tv'et.

2) se 1)


3) Sådan har det været i mange år. Se bare på Manchester City/PSG/RB Leipzig/stort set hele Premier League. Har man penge, kan man få. Til gengæld går der mange år, inden kineisk fodbold kan måle sig med Europa, for det kræver en helt anden talentudvikling end nu.

4) Herrefodbold burde smides ud af OL. Som nævnt tidligere har vi slet, slet ikke brug for flere kampe.

5) se 1)
09-01-2017 00:35 · 0 Point · Svar
Statistik
Medlem siden 08-03-2010
  • 497 Kommentarer
  • 15960 Aktivitetspoint
  • 2823 Forumindlæg
  • 11 Goalpoint
  • 37 Timer på siden
  • 8291 Visninger
  • 37 Blade
Annonce
Annonce