Annonce
Annonce
De italienske verdensmestre giver landstræner Vittorio Pozzo en lufttur efter finalen. De italienske verdensmestre giver landstræner Vittorio Pozzo en lufttur efter finalen.

VM 1934 Italien

VM 1934 – Fascistisk propaganda og blinde dommere!

1 2 Næste »


Fascistisk propaganda og blinde dommere!

To år efter VM-slutrunden i 1930 valgte FIFA at tildele den næste til Italien. Bronzevinderne fra OL 1928 havde også budt på værtsskabet for den første slutrunde, og alle sejl blev sat til for at overgå Uruguays arrangement.

1930’ernes Italien var også ensbetydende med Benito Mussolini, og selvom han var komplet uinteresseret i fodbold, så forstod diktatoren, at en VM-slutrunde var den perfekte lejlighed til at vise verden, hvor effektivt og strømlinet fascismen havde udviklet landet. Som det blev sagt dengang: ”Togene gik til tiden under Mussolini”, og VM-slutrunden 1934 blev den første globale sportsbegivenhed, som blev direkte udnyttet til politiske propaganda-formål.

Den første VM-kvalifikation
For at finde frem til de 16 deltagere i slutrunden, så indførte FIFA en kvalifikationsturnering, og det tilfaldt Sverige og Estland den 11. juni 1933 – mindre end ét år før slutrunden gik i gang – at spille VM-historiens første kvalifikationskamp. Det olympiske stadion i Stockholm dannede rammerne, norske Reidar Randers-Johansen var dommer, og svenskerne vandt med 6-2 foran blot 8.123 tilskuere. Knap tre uger senere var Sverige også part i VM-kvalifikationskamp nummer to, og med en 2-0 sejr over Litauen i Kaunas var Tre Kronor det allerførste land, som havde kvalficeret sig til VM-slutrunden 1934.

Italien skulle nemlig også kvalificere sig! Lodtrækningen havde parret værtsnationen med upåagtede Grækenland, og efter 4-0 i den første kamp i Milano tog Mussolinis propaganda-maskine ingen chancer og overtalte det græske fodboldforbund til ikke at spille returkampen mod, at italienerne betalte for bygningen af et ”Fodboldens Hus” i Athen ...

I kvalifikationsgruppe 11 havde Mexico spillet sig frem til slutrunden ved at besejre Cuba. USA – semifinalisterne fra 1930 - havde tilmeldt sig for sent til kvalifikationen. Imidlertid tillod FIFA, at USA fik lov til at spille mod Mexico om en plads i slutrunden og, hold nu fast, denne playoff-kamp blev spillet i Rom blot tre dage før VM-slutrunden begyndte! USA vandt 4-2 og Mexico kunne derfor nu rejse hjem fra Italien uden at være kvalificeret, alligevel ...!


Den officielle VM-plakat. Stilren er ordet!


Slutrunden som ren pokalturnering
Modsat slutrunden i 1930, hvor de indledende grupper ikke bestod af det samme antal lande, så valgte FIFA nu at lade de 16 deltagere mødes i pokal-format, og da de otte ottendedelsfinaler blev spillet på samme tid, så fik 1934-turneringen heller ikke nogen egentlig åbningshøjtidelighed eller -kamp.

Blandt favoritterne var Italien selv, og lodtrækningen havde maget det således, at ”Squadra Azzurra” skulle møde USA, som altså blot var kvalificeret tre dage forinden. Om rejsen såvel som kampen sad i benene på amerikanerne skal ikke kunne siges, men hjemmeholdet vandt 7-1 og var hermed kvalificeret til kvartfinalen mod Spanien – en kamp vi vender tilbage til.

Vore svenske naboer besejrede Argentina, sølvvinderne fra OL 1928 og VM 1930, i den første runde, men tabte til Tyskland i kvartfinalen. Netop Tyskland var turneringens store og positive overraskelse. Otto Nerz’s unge og uerfarne spillere – der var fem i truppen, som endda aldrig før havde spillet en landskamp – endte tilmed at vinde bronzemedaljer, efter en 3-2 sejr over det østrigske ”Wunderteam”, der – under ledelse af Hugo Meisl - i årene forud havde vundet ikke blot 5-0 og 6-0 over netop Tyskland men også, kort før VM, havde besejret Italien.

Læs om de afgørende kampe på næste side!

1 2 Næste »
Se mere om samme emne:
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
Annonce
Seneste debatindlæg
Annonce