Annonce
Annonce
Top 30 - Venstrekantspillere

Top 30 - Venstrekantspillere

Otte år efter er kun tre spillere tilbage, når GOAL’s Kristian Borell kårer de bedste venstrekantspillere i Europa. Ronaldinho troner øverst, men bliver udfordret af de unge fremadstormende talenter David Silva og Cristiano Ronaldo.


Otte år efter er kun tre spillere tilbage, når GOAL’s Kristian Borell kårer de bedste venstrekantspillere i Europa. Ronaldinho troner øverst, men bliver udfordret af de unge fremadstormende talenter David Silva og Cristiano Ronaldo.

30. (-) Philip Lahm, Bayern München
Roberto Carlos har fået en arvtager. Ikke som frisparksskytte, men som defensivt usikkerhedsmoment på venstrekanten med enorm angrebslyst. Philip Lahm havde stor succes under sidste sommers VM-slutrunde på hjemmebane. De mange raids op på modstandernes banehalvdel gjorde, at mange valgte at se mellem fingre med hans middelmådige defensiv. Lahm er jo tysker, og så kan der jo ikke være noget i vejen med defensiven. Prøv at fortælle det til de Bayern München-fans, som har set holdet underpræstere både offensivt og defensivt i årets Bundesliga. Uden en sikker defensiv at bygge på kunne Bayern ikke få angrebsspillet til at fungere, hvilket resulterede i en større fiasko i ligaen.

29. (-) Marek Jankulovski, Milan
Marek Jankulovskis karriere er gået i stå, siden den alsidige tjekke kom til Milan fra Udinese for to sæsoner siden. Hans ankomst blev spoleret af en alvorlig skade, men han fik comeback i efteråret 2005 og har aldrig siden fundet tilbage til den form, som flere somre i træk gjorde ham til jaget vildt på transfermarkedet. Det skyldes, at Milan har holdt stædigt fast i 4-3-1-2 med Seedorf som venstre midtbanespiller. Det har tvunget Jankulovski til at spille den forsvarsplads, som han ofte har spillet på landsholdet. Men han er ingen forsvarer. Jankulovski er en midtbanespiller, som elsker at skære ind fra sin venstrekant og affyre sit hårde langskud.

28. (-) Gareth Barry, Aston Villa
Gareth Barry har det ikke let. Igennem de seneste sæsoner har han døjet med både klub- og landstrænere, som ikke har haft tiltro til ham. Anførerbindet røg i Villa, og på landsholdet blev han vraget til fordel for spillere, som egentlig ikke hørte naturligt hjemme på venstrekanten. Måden, hvorpå Barry har kæmpet sig tilbage, tyder på mental styrke.

27. (-) Martin Petrov, Atlético Madrid
Martin Petrov er lige så svingende i sine præstationer, som han er svær at stoppe, når han er i spillehumør. Den bulgarske venstrefløj er med andre ord en typisk Atlético-spiller. Hvis han bruges på den rigtige måde, kan Petrov true et hvilket som helst forsvar med sin hurtighed og evne til at gå direkte mod mål. ”Rigtige måde”, ”bulgarsk” og ”Atlético de Madrid”. Martin Petrov har alvorlige forhindringer at overvinde i Atlético de Madrid.

26. (-) Carlos Salcido, PSV Eindhoven
Carlos Salcido, den arrede mexicanske landsholdsveteran, valgte at blive i Europa efter sidste sommers VM-slutrunde. PSV Eindhoven blev ny adresse for den dygtige venstrekantspiller, og nu da han har akklimatiseret sig, vil Salcido løfte sig yderligere i 2007/08.

25. (-) Gilberto, Hertha Berlin
Det er svært at udkonkurrere en ægte showman i en fodboldverden, hvor økonomi vejer tungere end det rent sportslige. Spørg bare Gilberto. Han har tilbragt sin karriere som andetvalg på det brasilianske landshold efter Roberto Carlos. Nike-ikonets plads har altid været sikker, uanset hvordan formen har været.
Rent fodboldmæssigt har Gilberto været et bedre valg end Roberto Carlos i de seneste par sæsoner. Hertha Berlin-spilleren har en defensiv, der er lysår bedre, og efter Roberto Carlos er begyndt at sløse bolde væk på modstandernes banehalvdel, har han heller ikke noget nævneværdigt offensivt overtag. Cash is king.

24. (-) David, Levante
David har været en af grundpillerne i Sevilla igennem adskillige år. Det betyder, at han har været med til at spille klubben op blandt Spaniens bedste ved først at levere uantastelig forsvarsfodbold og siden charme en hel fodboldverden med vild angrebsfodbold. Det er kun få forundt at beherske et ekstremt spilsystem. Det er endnu mere fornemt at beherske og være en vigtig brik i to. I denne sæson forstærker David bundholdet Levante.

23. (-) Mariano Pernía, Atlético Madrid
Et midlertidigt dyk i karrieren eller et skifte til for højt niveau? GOAL er overbevist om, at Mariano Pernía kommer igen og viser, at han har to-tre gode sæsoner i sig, inden karrieren er slut. Vi venter ivrigt på hans præcise frispark og hårde langskud.

22. (-) Giovanni van Bronckhorst, Barcelona
Giovanni van Bronckhorst har passeret de 30 for længst. Det gør, at klubberne, han repræsenterer, ikke ser ham som fremtidens mand, og hollænderen er derfor nødt til at leve fra sæson til sæson. Arsenal var den første klub, der sendte van Bronckhorst på porten, og den får nu selskab af Barcelona, hvor han ellers har oplevet karrierens største succeser. Feyenoord i den svage hollandske liga er et halvtrist valg for en spiller, der stadig kan være med på højeste niveau.

21. (-) Jérôme Rothen, Paris SG
Jérôme Rothen valgte evigt skuffende Paris SG som sin nye klub efter succesen i Monaco. Han ankom som en af Europas allerbedste oplæggere fra venstrekanten, men to sæsoner i den franske hovedstad har devalueret hans værdi voldsomt. Den sportschef, som tør satse på, at Rothen stadig har tre-fire gode sæsoner i sig, vil blive rigeligt belønnet.

20. (-) Vicente, Valencia
Karrieren er gået i stå for Vicente, kontinentets mest interessante venstrefløj for to-tre sæsoner siden. Valencias faste venstrekant fylder 26 år lige inden sæsonstart. Spørgsmålet er, om Valencia er den rette klub, når Vicente skal bringe karrieren på ret køl?

19. (-) José Antonio Reyes, Real Madrid
Fugl eller fisk? Det er på tide for José Antonio Reyes at bestemme sig. Arsenals fans supportere er godt gnavne efter at have givet Reyes al mulig støtte igennem hans to en halv sæsoner i klubben. Reyes’ udlån til Real Madrid er ikke blevet den store succes, selv om han scorede to livsvigtige mål i den afgørende sidste spillerunde. Han har farten, driblingerne og skuddet. Reyes ser dog ud til at mangle det vigtigste af alt: psyken og stabiliteten, der kendetegner en vinder.

18. (-) Martin Jørgensen, Fiorentina
Der er kommet en strid strøm af kreative og rapfodede fløjspillere fra Danmark. Man kan diskutere, hvem der har klaret sig bedst af trioen Grønkjær-Jørgensen-Rommedahl. GOAL sætter fortsat sin stemme på Martin Jørgensen, der er lige så stærk ude til venstre som centralt og desuden udrustet med et godt langskud. Efter syv sæsoner i Udinese har han i tre sæsoner været med til at etablere det nye Fiorentina som et tophold i Serie A. Ti sæsoner som fast mand på den offensive midtbane i Serie A imponerer.

17. (-) Patrice Evra, Manchester United
Patrice Evra indledte sæsonen som et af tre valg til venstre i Sir Alex Fergusons forsvar og sluttede som det ubestridte førstevalg. Franskmanden overstrålede sin landsmand Silvestre og argentineren Heinze med et forsvarsspil uden hjerneblødninger kombineret med forrygende offensive raids langs venstrekanten. Alt taler for, at Evra blot vil styrke sin position i den kommende sæson.

16. (-) John Arne Riise, Liverpool
”Nordens Roberto Carlos” fortsætter med at sidde tungt på pladsen til venstre i Liverpools forsvar. Det er ikke just klassespillere, som John Arne Riise har udkonkurreret, men måden, hvorpå han har overstrålet Djimi Traoré og Fabio Aurelio, er imponerende. Det samme er nordmandens konstante løb på kanten og de frispark, han altid sætter på eller lige i nærheden af mål.

15. (-) Ashley Cole, Chelsea
Spørgsmålet er, om Ashley Cole er tilfreds med sin karriere. Han forlod barndomsklubben Arsenal under stort postyr og har været skadet en stor del af tiden siden skiftet til Chelsea. Der sker tilsyneladende heller ikke det store i Coles udvikling. Temperamentet er lige så hidsigt, og de defensive mangler lige så tydelige som før, selv om han efterhånden er blevet 26 år og ikke længere kan betegnes som et talent.
Cole er et vigtigt studie i en spillertype, der aldrig er bleg for at gå hårdt til modstanderen og krydrer det med en uudtømmelig offensiv lyst. Det er ikke så ringe endda, men stadig langt fra den forsvarsstjerne, som England troede, man havde fået, for nogle sæsoner siden.

14. (-) Morten Gamst Pedersen, Blackburn Rovers
Morten Gamst Pedersen har været yderst overbevisende i Blackburn Rovers, og det er på høje tide at fortsætte karrieren i en større klub. Pedersens målfarlighed kombineret med hans arbejdskapacitet gør, at han nok skal klare springet.

13. (21) Max Tonetto, Roma
Hvem havde troet, at Max Tonetto ville være en af tre gengangere på listen efter otte år? I 1999 imponerede han alt og alle i sin anden sæson i Empoli, og spørgsmålet var, hvilken storklub der ville løbe af med ham. Det blev Milan og en plads på bænken. Efter en halv sæson skiftede Tonetto videre til Bologna, og i oktober 2000 gik turen til Lecce.
Det virkede som om, karrieren gik i den forkerte retning, men i løbet af tre succesrige sæsoner i Lecce og to i Sampdoria viste Tonetto, at han er og bliver en af italiensk fodbolds mest pålidelige venstrekanter. Roma forstod det, skrev kontrakt med ham inden sidste sæson og blev belønnet med ligaens stærkeste venstrekant. Behøver vi at nævne, at Tonetto ikke var på banen, da Roma blev ydmyget af Manchester United i Champions League?

12. (-) Fabio Grosso, Lyon
Karrieren har ikke just kørt på skinner for Fabio Grosso efter succesen ved sidste sommers VM-slutrunde. Skader og det faktum, at Inters træner Roberto Mancini valgte at satse på Maxwell, gjorde den forgangne sæson til lidt af et antiklimaks. 30-årige Grosso satser derfor på at få karrieren på skinner igen i franske Lyon.

11. (1) Robert Pirès, Villarreal
Robert Pirès valgte at fortsætte karrieren i Villarreal, da manager Arsène Wenger gik på jagt efter fremtidens venstrefløj. Franskmandens spanske eventyr begyndte med en alvorlig knæskade allerede inden sæsonstart, og han fik ikke comeback før sidst på foråret. Pirès viste straks klassen, scorede i sin sæsondebut og sænkede tre kampe senere Barcelona hjemme på El Madrigal. Pirès’ rutine er uvurderlig for ”den gule undervandsbåd”.

10. (-) Manuel Pasqual, Fiorentina
Manuel Pasqual fortsætter den kometkarriere, som begyndte med, at han fik sit helt store gennembrud i sin debutsæson i Serie A efter at have spillet blot en enkelt sæson i den næstbedste række. Det virkede som om, at Pasqual aldrig havde lavet andet end at spille venstreback i et Serie A-forsvar. Han sørgede for at lukke af på sin kant og etablerede sig hurtigt som ligaens bedste til at komme til baglinjen og lægge skarpe indlæg i hullet mellem målmand og forsvar. Pasqual var næsten lige så stærk i sidste sæson, selv om han havde det svært rent forsvarsmæssigt i nogle kampe. To sæsoner i den bedste række betyder, at vi kun har set begyndelsen på Pasquals karriere.

9. (-) Ryan Giggs, Manchester United
En kantspiller, der nærmer sig 34 år, plejer ikke at være nogen større trussel. Ryan Giggs er undtagelsen, der bekræfter reglen. Waliseren har netop afsluttet sin bedste sæson længe og har været en vigtig brik i Uniteds offensiv. Det spiller ingen rolle, om han ligger på sin normale venstrekant, på højrekanten eller centralt. Giggs kan alt.

8. (-) Florent Malouda, Lyon
Florent Malouda har vundet fire franske mesterskaber i træk til venstre på Lyons offensive midtbane, og der er mange interesserede klubber. Juventus har stillet sig forrest i køen for at få en arvtager til Nedved, der sagtens kan afslutte sin karriere centralt på banen. Der er også interessante muligheder i Spanien. Hvis Barcelona vælger at sælge Ronaldinho til Milan, bliver der en ledig plads til venstre i det catalonske tremandsangreb.
Malouda kan også vælge at blive i Lyon for servere bolde for det eventuelle nyindkøb David Trézéguet. Med mindre Juventus kræver Malouda for at slippe Trézéguet.

7. (-) Arjen Robben, Chelsea
Arjen Robben er en selvsikker spiller, som kan lide at udfordre. I 2006/07 gjaldt det også uden for banen, og den unge hollænder fik lov at føle, hvordan det er at være ude af startopstillingen, når José Mourinho udtog holdet. Efter tre sæsoner i Chelsea nærmer Robben sig det punkt i karrieren, hvor man skal se, om han er i stand til at tage endnu et skridt i sin udvikling og etablere sig i den ypperste elite, eller om han må slå sig til tåls med at være en virkelig dygtig fodboldspiller, der ind imellem kan afgøre kampe på egen hånd. Robben har farten, de kantede driblinger og evnen til at komme frem til afslutninger. Men har han psyken?

6. (-) Eric Abidal, Barcelona
Eric Abidal har etableret sig som verdens mest eftertragtede venstreback. Hans hurtighed, fysiske styrke og fine teknik gør ham nærmest umulig at passere i defensiven og et farligt våben i offensiven. Efter Champions League-fiaskoen mod Roma skulle Abidal beslutte sig for, om han skulle fortsætte karrieren i den franske liga eller i en større liga. Valget faldt på spanske Barcelona, som nu råder over verdens måske bedste venstre back.

5. (13) Pavel Nedved, Juventus
En af verdens bedste venstrekantspillere tilbragte den forgangne sæson i den næstbedste række. Det drejer sig selvfølgelig om Pavel Nedved. Få spillere er lige så målrettede som tjekken, som altid har styret sin karriere på forbilledlig vis. Derfor var det ikke så overraskende, at Nedved valgte at følge med Juventus ned i Serie B. På grund at sit valg har Nedved dog måttet sluge den kamel, at han i to sæsoner ikke får mulighed for at deltage i Champions League, som er den eneste store titel, han mangler i samlingen. Kun en stor spiller sætter holdets bedste frem for sin egen karriere.

4. (-) Adrian Mutu, Fiorentina
Adrian Mutu har fået et strålende comeback i Italien, efter han blev smidt på porten i Chelsea. Juventus og en plads som reserve for Pavel Nedved blev første stop. Fiorentina og en plads til venstre for topscoreren Luca Toni blev det andet. Den kvikke rumæner har overgået det spil og scoringsgennemsnit, der i tidernes morgen bragte ham fra Hellas Verona til Parma og videre til Chelsea. Mutu er en mester i at ligge bag en centreforward à la Toni, finde hullerne og afslutte iskoldt. Fiorentinas andenangriber er bedre end nogensinde før.

3. (-) Cristiano Ronaldo, Manchester United
Cristiano Ronaldos sæson kørte på skinner indtil Champions League-semifinalen mod Milan. Den rapfodede portugiser holdt legestue både i ligaen og i de indledende runder i Champions League. Ronaldo og United knuste Roma på imponerende vis i Champions Leagues kvartfinale, og da tiden kom til semifinalen, ventede alle spændt på den store duel mellem Ronaldo og Kaká.
Det handlede ikke kun om at finde et finalehold. I den brede fodboldpublikums øjne handlede det lige så meget om, hvem der skulle krones som verdens bedste spiller. Kaká gjorde kort proces med Ronaldo, som skuffede fælt, da det gjaldt allermest. Portugiseren må nøjes med at have ført United til klubbens første mesterskab i fire sæsoner. Det er også ok.

2. (-) David Silva, Valencia
David Silva er blot 21 år, men har alligevel vandret den lange vej. Han begyndte i Valencias ungdomsafdeling, fik ikke plads i førsteholdstruppen og blev lejet ud til en lavere rangerende klub. Silva tog den korte version af den lange vej, spillede fornem fodbold og vendte tilbage til Valencia i sidste sæson. Den normale venstrefløj Vicente gik i stykker, og Silva fik chancen for at udfordre modstandernes forsvar fra venstrekanten. Og som han gjorde det! Silva kom konstant frem til afslutninger, scorede på flotte langskud, der mindede om varmesøgende missiler, skabte plads til holdets to angribere og strøede om sig med afgørende pasninger. David Silva anno 2007 er en fantastisk fodboldspiller.

1. (-) Ronaldinho, Barcelona
Verdens dygtigste venstrekantspiller er slet ikke lige så uregerlig som Rivaldo, hans forgænger på posten både i Barcelona og på det brasilianske landshold. Ronaldinho har lydigt taget plads til venstre i Barcelonas angreb og overlader det til andre at ligge centralt i banen. Det betyder ikke, at han ikke forlader sin venstrekant. Ronaldinho elsker at skære ind i banen og snyde sine modstandere.
Superbrassens repertoire er efterhånden velkendt – et kig til den ene side efterfulgt af en patenteret stikning ind i straffesparksfeltet, bandespillet hvor han saver sig vej ind i straffesparksfeltet i høj fart, og frispark affyret med præcision – men det er ikke desto mindre svært at forsvare sig imod. Ronaldinho har haft en mindre svaghedsperiode i denne sæson sammenlignet med de tre foregående, hvor Barcelonas eneste superstjerne var fantastisk. Årets sæson er beviset på, at selv ikke en superstjerne kan spille fantastisk fodbold hele tiden.

Placeringer i parentes fra GOAL 2/99.

Se mere om samme emne:
1 Kommenter
Martin Jørgensen! Arjen Bobben, er da oss en afde 10 bedste! Wesley sneijder?
18-12-2007 18:23 · 0 Point · Svar
Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Holdene i Champions League fejrer triumfer, når GOALs Kristian Borell kårer de stærkeste reservebænke i de europæiske ligaer.

  • Angribere, der vil have bolden meget som Ronaldinho, og angribere, der tilbringer meget tid ude på kanten som Henry og Shevchenko kommer ikke i betragtning, når GOALs Kristian Borell kårer de største måltyve i de europæiske ligaer.

  • Ukendte unge spillere, som lader høre fra sig for første gang, og gamle spillere, som får gang i karrieren igen. GOALs Kristian Borell kårer her forårets gennembrud i europæisk fodbold.

  • Real Madrid dominerer, når GOALs Kristian Borell kårer de 30 største flop i de europæiske ligaer i denne sæson. Selv populære navne som Arsène Wenger og Samuel Eto'o har fundet vej til listen.

  • GOAL’s Kristian Borell kårer de bedste frisparksskytter i de europæiske ligaer. Juninho Pernambucano har detroniseret MSL-flygtningen David Beckham og den skadesplagede Marcos Assuncao.

  • Titlen som MVP, mest værdifulde spiller, dækker over lederegenskaber, loyalitet, fighterånd og så selvfølgelig evnen til at være bedst, når det virkelig gælder. GOAL kårer de 30 spillere i Europa, som er mest værdifulde for deres hold.

Annonce
Seneste debatindlæg
Annonce