Annonce
Annonce
Top 30 - Bedste bænk

Top 30 - Bedste bænk

Holdene i Champions League fejrer triumfer, når GOALs Kristian Borell kårer de stærkeste reservebænke i de europæiske ligaer.

Holdene i Champions League fejrer triumfer, når GOALs Kristian Borell kårer de stærkeste reservebænke i de europæiske ligaer.

Af Kristian Borell

30. (-) Aston Villa
Den nye manager Martin O'Neill har endelig fået det maksimale ud Aston Villas ganske brede trup.

29. (-) Sporting Lissabon
Sporting Lissabon gør, som portugisiske storklubber plejer, og blander hjemlige spillere og ukendte brasilianere i den sædvanlige herlige blanding.

28. (-) Benfica
Den tilbagevendte keeper José Moreira, den brasilianske midterforsvarer Anderson, den hurtige back Nélson, midtbanekrigeren Georgios Karagounis, den målfarlige fløj Paulo Jorge, den hårdt skydende brasilianer Beto, frisparksspecialisten Andriy Karyaka, venstrekanten Migueleito og den skadesplagede tankcentreforward Pedro Mantorras. Benficas bænk er stærk.

27. (-) Villarreal
Villarreal fik en mareridtsstart på sæsonen, men er på vej frem. En bænk med reservekeeperen Barbosa, backen Josemi, midterforsvarerne Quique Alvarez, Peña og Pascal Cygan, den rutinerede midtbaneankermand Alessio Tacchinardi, angriberen José Mari og mexicanske Guillermo Franco gør, at Manuel Pellegrinis mandskab kan regne med at klatre yderligere i tabellen.

26. (-) Stuttgart
Armin Veh tog over efter rutinerede Giovanni Trapattoni og har parkeret sæsonens Stuttgart-hold højt i tabellen. En bred bænk betyder, at holdet har alle forudsætninger for at blive der.

25. (-) Palermo
Palermo ligger igen højt placeret i Serie A og har fine forudsætninger for at blive deroppe. En udmærket startopstilling suppleres med en stærk bænk. Veterankeeperen Alberto Fontana, den offensive højreback Mattia Cassani, den målfarlige midterforsvarer Cesare Bovo, argentinskfødte Hernán Dellafiore, de hårdtarbejdende midtbanespillere Giovanni Tedesco og Francesco Parravicini, den offensive playmaker Roberto Guana, den kreative angriber Franco Brienza og tankcentreforwarden Andrea Caracciolo udgør en bænk, som rækker langt.

24. (-) Roma
Ingen kan være i tvivl om, hvem der spiller, når Roma har hele truppen til rådighed. Romas bænk ser svag ud på papiret, men får holdet til at fungere. Det er det, som bænke er til for.

23. (-) Shakhtar Donetsk
Bagerst skiftes trofaste Dmytro Shutkov og Stipe Pletikosa til at være reserve for førstekeeperen Bogdan Shust, og Viacheslav Sviderskiy, Olexandr Kucher og brasilianske Leonardo er forsvarsreserver.
Den defensive midtbanespiller Igor Duljaj, den alsidige polak Mariusz Lewandowski og den brasilianske fløj Blumer er midtbanereserver. De ukrainske VM-deltagere Andriy Vorobey og Olexei Bielik, rumæneren Marica og nigerianeren Julius Agahowa er angrebsreserver.
Man må konstatere, at Shakhtar har en bænk, der er stærk nok til væsentlige bedre resultater end de hidtidige i Europa.

22. (-) Real Betis
Den rutinerede keeper Pedro Contreras, den skrappe højreback Alejandro Lembo, midtbaneankermanden Johan Vogel, frisparksspecialisten Marcos Assuncao, den målfarlige midtbanespiller Francisco Maldonado, den tyske VM-fløj David Odonkor, den brasilianske midtbanespiller Wagner, den offensive spilfordeler Capi, den lille forward Xisco og løbestærke Robert.
Med den bænk har den nye træner Javier Irureta gode forudsætninger for at føre Betis op i tabellen. Hvis han vel at mærke finder frem til en fast startopstilling.

21. (-) Werder Bremen
Werder Bremen har gjort det godt i Champions League og ligger i toppen af Bundesligaen. Det er ikke så overraskende, når man tænker på, at klubben råder over en bænk med målmandsreserven Andreas Reinke, den finske midterforsvarer Petri Pasanen, den alsidige dansker Leon Andreasen, venstrekanten Christian Schulz, den tyske landsholdsspiller Patrick Owomoyela, den rutinerede kroatiske midtbanespiller Jurica Vranjes, talentfulde Aaron Hunt og den fysisk stærke boksspiller Iván Klasnic.

20. (-) Tottenham Hotspur
Tottenham har en bænk med fine midtbane- og angrebsalternativer. Danny Murphy, Edgar Davids, Tom Huddlestone, Steed Malbranque, Aaron Lennon, Robbie Keane, Teemu Tainio, Jermaine Defoe og Mido er imponerende navne.
Det ser straks værre ud på forsvarssiden, hvor Stalteri, Ifil, Gardner, Davenport og Lee afløser den faste kvartet Chimbonda-Dawson-King-Assou Ekotto.

19. (-) Milan
Sæsonens Milan-hold spiller en trist omgang fodbold. Carlo Ancelottis mandskab er lige så viljeløst, som udskiftningsbænken er utilstrækkelig. Det er en gåde, at Zeljko Kalac er reservemålmand i en storklub som Milan.
Forsvarsreserverne Cafú-Simic-Costacurta-Kaladeze-Favalli-Jankulovski er straks bedre, men har den utaknemmelige opgave at afløse et forsvar, hvor de to formodede støttespillere Nesta og Maldini svigter.
Midtbanereserverne er bomstærke. Den hårdt kæmpende Christian Brocchi, stortalentet Yoann Gourcuff og den målfarlige dybdeløber Massimo Ambrosini er sammen med førnævnte Jankulovksi gode alternativer til Gattuso-Pirlo-Kaka-Seedorf.
Situationen længst fremme minder om den i forsvaret. Det formodede faste angreb med Filippo Inzaghi og Alberto Gilardino er godt nok. Men det er de to angrebsreserver Ricardo Oliveira og Marco Borriello ikke.
Milans normalt dygtige klubledelse med vicepræsident Adriano Galliani og klubdirektør Ariedo Braida har fejlet gevaldigt i denne sæson.

18. (-) Juventus
Juventus har så bred en trup, at den nuværende Serie B-klub ville kunne kæmpe med om det italienske mesterskab. På den meget stærke bænk finder vi reservemålmanden Antonio Mirante, forsvarstrioen Birindelli-Zebina-Balzaretti, forsvarskæmpen Nicola Legrottaglie, højrekanten Marco Marchionni, den centrale midtbanespiller Mateo Paro og de tre angribere Valeri Bojinov, Raffaele Palladino og Marcelo Zalayeta.

17. (-) Real Zaragoza
Real Zaragoza er et uhyre interessant hold med en duft af Argentina. Hårdt spillende Leonardo Ponzio er den eneste argentiner, som ikke er sikker i startopstillingen. Det betyder, at den dygtige defensive midtbanespiller starter på bænken sammen med reservekeeperen Miguel, forsvarstalentet Gerard Piqué, rutinerede Cuartero, venstrebackveteranen Agustín Aranzábal, den rutinerede midtbanespiller Albert Celades, spilfordeleren Movilla, den Barcelona-skolede angriber Sergio García og Angel Lafita fra klubbens egne ungdomsrækker.
Så længe Zaragoza ikke spiller europæisk fodbold, rækker den bænk langt. Til næste sæson fortsætter den nye præsident Agapito Iglesias sin hårde satsning, og vi kan regne med en endnu stærkere bænk. Zaragoza har sigtet indstillet mod Europa.

16. (-) Real Madrid
Da Real Madrid var på toppen for nogle sæsoner siden, rådede klubben over en bænk, der var uendelig meget stærkere end den nuværende. César udfordrede Casillas om den faste plads i mål, Francisco Pavón lignede en fremtidig starter, Esteban Cambiasso og Flavio Conceicao var stærke, når de kom ind på den centrale midtbane, Steve McManaman, Savio, Pedro Munitis og Santiago Solari skiftedes til at afløse som kantspillere på den offensive midtbane, og supertalentet Javier Portillo scorede på samlebånd, når han fik pladsen i angrebet.
I dag er det reservekeeperen Diego López, den undervurderede højreback Míchel Salgado, forsvarstrioen Helguera-Pavón-Mejía, venstrebackkatastrofen Raúl Bravo, den stadig langsommere David Beckham, det evige problembarn Antonio Cassano, José Antonio “Jeg længes hjem til mor” Reyes, driblekunstneren Robinho og evigt skadede Ronaldo, som er de alternativer, der skal være med til at føre Real Madrid tilbage til den absolutte top.
Det holder ikke.

15. (-) Liverpool
Liverpools angreb er en god illustration af, hvad der sker, når man råder over en samling spillere, hvor ingen er i stand til at lægge beslag på startpladserne. Peter Crouch og Dirk Kuyt er Liverpools førstevalg, men formår ikke at spille på en måde, som affærdiger Craig Bellamy og Robbie Fowler.
Det ser bedre ud i de andre kæder, selv om der er problemer på målmandsposten og på kanterne, både i forsvaret og på midtbanen. Rafael Benítez har opbygget et hold, hvor der er alt for lille forskel mellem bænken og den faste startopstilling. Tilbage til tegnebrættet.

14. (-) Manchester United
Sir Alex Ferguson stoler på sin evne til at få det maksimale ud af en spillertrup. Man kan ikke tolke hans manglende indsats for at finde nye centrale midtbanespillere eller erstatte Ruud van Nistelrooy på nogen anden måde.
Sæsonens United-hold stiller op med et angreb, hvor Ole Gunnar Solskjær og Alan Smith er alternativer til de faste Wayne Rooney og Louis Saha. Over en hel sæson vil det blive straffet.
Alternativerne er bedre i de andre kæder. Darren Fletcher og Ji-Sung Park kan spille både på kanten og centralt på midtbanen, Kieron Richardson disker op med sine kantede driblinger til venstre, den alsidige forsvarsduo O'Shea-Silvestre kan spille både back og midterforsvarer og i irerens tilfælde også på midtbanen, Wes Brown udfordrer Nemanja Vidic om den faste plads ved siden af Rio Ferdinand i midterforsvaret, og offensive Patrice Evra kæmper hårdt med Gabriel Heinze om pladsen som venstreback.

13. (-) Porto
Porto har nærmest eneret på det hjemlige mesterskab og har samtidig opnået stor succes i Europa. Det sker ved at blande en gruppe ukendte brasilianere med en gruppe hårdt spillende portugisere og derefter krydre det hele med nogle spillere fra andre lande.
En typisk udskiftningsbænk for Porto plejer at rumme adskillige brasilianere, som det brede fodboldpublikum aldrig har hørt om. Sæsonens Porto-hold er ingen undtagelse – Vítor Baía, Ricardo Costa, Marek Cech, Ibson, Alan, Jorginho og Bruno Moraes – og succesen fortsætter. Porto gør mange ting rigtigt.

12. (-) Arsenal
Arsène Wenger fortsætter med den 4-5-1-taktik, som han opfandt i sidste sæson. Det er en taktik, som i Wengers fortolkning er lig med stor boldbesiddelse og masser af stikninger til spillere, der kommer løbende i høj fart ind i feltet.
Til gengæld indebærer den ikke særlig mange skud udefra eller nærkampe i feltet, og det gør, at Arsenal har svært ved at score mål i denne sæson. Uanset hvad man mener om Wengers spillestil, må man konstatere, at der mangler en naturlig afløser for spilfordeleren Cesc Fabregas.
Måske skal man tolke det således, at det er tilstedeværelsen af geniale Fabregas, som gør, at Wenger i denne sæson har valgt at lægge så stor vægt boldbesiddelse?
Bortset fra det har Arsenal en bænk, der fungerer godt. Reservekeeperen Manuel Almunía, den schweiziske forsvarsduo Senderos-Djourou, midtbanekrigeren Mathieu Flamini, den brasilianske VM-guldvinder Gilberto Silva, den offensive Real Madrid-spiller Julio Baptista, den udmærkede langskytte Tomas Rosicky, den lynhurtige fløj Theo Walcott, Robin “altid på nippet til startopstillingen” van Persie og det togolesiske fyrtårn Emmanuel Adebayor starter på bænken.

11. (-) Fiorentina
Fiorentinas problemer i midterforsvaret afspejler sig også på bænken, hvor Alessandro Gamberini er førsteafløser for det faste midterforsvar Krøldrup-Dainelli. Derudover har klubben en meget stærk bænk.
Den rumænske keeper Bogdan Lobont er en fin reserve for førstevalget Frey, altmuligmanden Manuele Blasi kan afløse både til højre i forsvaret og på midtbanen, fløjduoen Santana-Jørgensen er farlige på kanterne, og Giampaolo Pazzini er livsfarlig i boksen, når han afløser topscoreren Toni.

10. (-) PSV Eindhoven
Det spiller ingen rolle, at PSV Eindhoven ikke ser så imponerende ud på papiret. Fabriksholdet fra Philips leverer altid varen alligevel. En bred trup med en stærk bænk er en af forklaringerne.

9. (-) Schalke 04
Schalke 04 har en trup, som er forbilledlig bred, og som rummer mindst to gode alternativer på hver position. Målmandstalentet Manuel Neuer, den unge forsvarstrio Boenisch-Hoogland-Pander, målfarlige Hamit Altintop, den uruguayanske midtbaneslider Gustavo Varela, den defensivt dygtige midtbanespiller Fabian Ernst, stortalentet Mesut Özil, tankcentreforwarden Søren Larsen og venstrefløjen Gerald Asamoah starter på bænken.

8. (-) Atlético de Madrid
Atlético de Madrid har en særdeles bred trup, som skal være med i kampen om de fire øverste pladser i La Liga. I begyndelsen af sæsonen var der ikke meget, der fungerede som det skulle for den nye træner Javier Aguirre, og Atlético fik krisestemplet. Nu er tingene faldet på plads.
Det betyder, at det også er klart, hvem der starter på bænken. Reservemålmanden Iván Cuellar, højrebacken Varela, den portugisiske midterforsvarer Zé Castro, Real Madrid-skolede Jurado, den ene af de to højrefløje Maxi Rodríguez og Luciano Galletti, talentfulde Víctor Bravo, venstrekanten Martin Petrov, det argentinske supertalent Sergio Aguëro og angriberen Mista udgør sammen med en af de tre centrale midtbanespillere Peter Luccin, Costinha og Maniche en af Europas allerstærkeste bænke.

7. (-) Chelsea
Mestertræneren José Mourinho fik det, som han ville, og Chelsea slankede spillertruppen inden årets sæson. Det betyder dog stadig, at Chelsea har mindst to dygtige alternativer på samtlige positioner. Den nye firemandsmidtbane med Essien-Makélélé-Ballack-Lampard gør, at sidste sæsons stærke kantduo Arjen Robben og Joe Cole starter på bænken.
Her får de selskab af reservekeeperen Carlo Cudicini, alsidige Geremi, den alsidige forsvarer Khalid Boulahrouz, portugisiske Nuno Morais, venstrebacken Wayne Bridge, den kantede højrekant Shaun Wright-Phillips, Lassana “Næste Makélélé” Diarra, det nigerianske stortalent John Obi Mikel og angrebstalentet Salomon Kalou.

6. (-) Sevilla
Sportschefen Ramón “Monchi” Rodríguez og præsidenten José María del Nido har sammen opbygget et Sevilla-hold, som konstant nærmer sig den absolutte europæiske top.
“Monchi” finder hele tiden nye spillere til en klub, som stadig må regne med at miste sine bedste spillere til de helt store klubber. José Antonio Reyes skiftede til Arsenal, og Sergio Ramos og Julio Baptista valgte begge Real Madrid.
“Monchis” evne til hele tiden at udfylde hullerne med nye spillere, der tilpasser sig holdets spil, gør livet lettere for træneren. I år har træner Juande Ramos adgang til en spillertrup, hvor Real Madrid-skolede David Cobeño, den undervurderede midterforsvarer Aitor Ocío, den venstrebenede forsvarsklippe Ivica Dragutinovic, den offensive tyske højrekant Andreas Hinkel, midtbanedynamoen Enzo Maresca, den hårdt spillende centrale midtbanespiller Martí, den brasilianske midtbanespiller Duda og den svingende brasilianske angriber Luis Fabiano tilbringer det meste af tiden på bænken.
Lige nu kæmper holdet med Barcelona om førstepladsen i ligaen, samtidig med at man igen fejrer triumfer i UEFA Cup’en. Næste år gælder det Champions League.

5. (-) Valencia
Valencia er en stædig klub. Klubben nægtede længe at købe en etableret klasseforward og satsede i stedet på usikre kort som John Carew, Patrick Kluivert, Salva og Maco Di Vaio eller valgte at lade offensive midtbanespillere som Mista og Angulo rykke frem på banen.
Med købet af David Villa har klubben valgt en mere succesrig strategi. Valencias anden fikse idé har været at hente dygtige spillere fra Italien og lade dem vansmægte på bænken. Først var det Stefano Fiore, Corrado Bernardi og førnævnte Di Vaio, der groede fast på Valencias udskiftningsbænk. Senest er det Francesco Tavano.
Det italienske indslag gør bænken meget stærk på papiret, men i realiteten har bænken ikke været så stærk, da klubbens trænere ikke har villet benytte sig af italienerne. “Det italienske spørgsmål” forhindrer dog ikke sæsonens Valencia-hold i at stille med en uhyre stærk bænk.
Højrebacken Curro Torres, den unge midterforsvarer David Navarro, kantspilleren Angulo, den alsidige defensivspiller Raúl Albiol, den målfarlige midtbanespiller Edu, den portugisiske kreatør Hugo Viana, venstrefløjen Mario Regueiro og angrebsduoen Jorge López-David Silva imponerer.

4. (-) Inter
Inter har altid en fantastisk bænk. Problemet har været, at klubbens trænere har haft svært ved at finde frem til den rigtige startopstilling og dermed ikke har formået at finde balancen i truppen. Hvis man skal håndtere en sådan situation, kan skader ind imellem være velkomne.
Selve idéen med en bænk fyldt med fantastiske fodboldspillere bygger på antagelsen om, at man kommer ud for skader. Sæsonens Inter-hold har haft masser af skader og karantæner til de to faste midtbanespillere Patrick Vieira og Esteban Cambiasso.
Det har givet nytilkomne Maicon og boldvinderen Olivier Dacourt chancen. Der er ikke blevet til helt så meget spilletid til Walter Samuel, som for godt to år siden var verdens måske bedste midterforsvarer, den uhyre lovende midterforsvarer Nicolas Burdisso, alsidige Maxwell, venstrekanten Santiago Solari, den lynhurtige kantspiller Mariano González, kreatøren Alvaro Recoba, den notoriske målscorer Julio Cruz og den for øjeblikket (?) formsvage Adriano. Inters udmærkede bænk har alle forudsætninger for at sende mesterskabet til Milano.

3. (-) Bayern München
Bayern München stiller altid op med en bred trup. Sæsonens udgave er ingen undtagelse. Træner Felix Magath råder over en bænk, hvor den lovende keeper Michael Rensing, den højrebacktalentet Christian Lell, den franske midterforsvarer Valérien Ismaël og den alsidige kantspiller Hasan Salihamidzic er alternativer i forsvaret.
På midtbanen kan Magath lade den kreative trio Scholl-Deisler-Karimi, den peruvianske playmaker Julio dos Santos og førnævnte Salihamidzic afløse den faste besætning bestående af Ottl-van Bommel. Længst fremme kæmper Roque Santacruz, Roy Makaay og Lukas Podolski om at gøre targetplayeren Claudio Pizarro med selskab.

2. (-) Lyon
Lyon har et system, hvor spillerne kan afløse hinanden, uden at holdet daler i kvalitet. Francois Clerc er en lige så stærk højreback som Reveillère, Patrick Müller og Claudio Cacapa er rutinerede nok til at afløse den normale forsvarsduo Cris-Squillaci, og Jérémy Berthod er en kapabel backup for Abidal til venstre i forsvaret.
På midtbanen er Alou Diarra et godt alternativ til Jérémy Toulalan på den tilbagetrukne midtbaneposition, og Kim Källström tager frisparkseksperten Juninho Pernambucanos plads, når brasilianeren har brug for en pause.
Længst fremme slås de to højrekanter Sylvain Wiltord og Sidney Govou, de to tankcentreforwards John Carew og Fred, venstrefløjen Florent Malouda og de to angrebstalenter Karim Benzema og Hatem Ben Arfa om de tre angrebspladser i startopstillingen.

1. (-) Barcelona
Barcelona har opbygget en fantastisk bænk i Joan Laportas præsidentperiode. Klubbens 4-3-3, som for tiden forvaltes af Frank Rijkaard, har få spillere, der er uundværlige. Puyol, Deco og Ronaldinho kommer tættest på den betegnelse.
Barcelona er en velsmurt maskine, hvor hele startopstillingen har stærke afløsere. Jorquera er en udmærket reservekeeper for Víctor Valdés. Belletti er et godt og endnu mere offensivt alternativ på højrebacken.
Gamle Lilian Thuram er uvurderlig med sin rutine og sin evne til at spille både back og midterforsvarer. Oleguer kan også spille både på kanten og centralt. Sylvinho og Giovanni van Bronckhorst afløser hinanden på venstrebacken.
På midtbanen er Andrés Iniesta og Edmílson udmærkede alternativer til den faste trio Deco-Xavi-Motta. Længst fremme giver højrefløjen Ludovic Giuly, den lille angriber Javier Saviola, den undervurderede boldmodtager Eidur Gudjohnsen og Santiago Ezquerro den faste angrebstrio Messi-Eto'o-Ronaldinho mulighed for at hvile sig.

Se mere om samme emne:
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Angribere, der vil have bolden meget som Ronaldinho, og angribere, der tilbringer meget tid ude på kanten som Henry og Shevchenko kommer ikke i betragtning, når GOALs Kristian Borell kårer de største måltyve i de europæiske ligaer.

  • Ukendte unge spillere, som lader høre fra sig for første gang, og gamle spillere, som får gang i karrieren igen. GOALs Kristian Borell kårer her forårets gennembrud i europæisk fodbold.

  • For niende gang kårer GOALs Kristian Borell de største talenter under 22 år (født 1986 eller senere) i de europæiske ligaer. Arsenal dominerer med tre spillere i top 10 og fem i top 30.

  • Real Madrid dominerer, når GOALs Kristian Borell kårer de 30 største flop i de europæiske ligaer i denne sæson. Selv populære navne som Arsène Wenger og Samuel Eto'o har fundet vej til listen.

  • GOAL’s Kristian Borell kårer de bedste frisparksskytter i de europæiske ligaer. Juninho Pernambucano har detroniseret MSL-flygtningen David Beckham og den skadesplagede Marcos Assuncao.

  • Otte år efter er kun tre spillere tilbage, når GOAL’s Kristian Borell kårer de bedste venstrekantspillere i Europa. Ronaldinho troner øverst, men bliver udfordret af de unge fremadstormende talenter David Silva og Cristiano Ronaldo.

  • Titlen som MVP, mest værdifulde spiller, dækker over lederegenskaber, loyalitet, fighterånd og så selvfølgelig evnen til at være bedst, når det virkelig gælder. GOAL kårer de 30 spillere i Europa, som er mest værdifulde for deres hold.

  • TOP 20 fodbold fejltagelser.. for s.... da..

Annonce
Seneste debatindlæg
Annonce