Annonce
Annonce
Er Hertha Berlin på vej ned i 2. Bundesliga igen? Er Hertha Berlin på vej ned i 2. Bundesliga igen?

Fiaskoen truer i Berlin

Efter et play-off-nederlag til Hertha er der overhængende fare for, at Berlin igen bliver den eneste europæiske hovedstad uden et hold i den bedste fodboldrække.

I 2009 valgte den tyske ligaforbund, der består af de 36 klubber i de to øverste rækker, at genindføre traditionen med to play-off-opgør mellem nummer tre fra bunden i Bundesligaen og nummer tre i 2. Bundesliga. Det lignede i første omgang Hertha Berlins held, for klubben havde i allersidste spillerunde passeret FC Köln på tredjesidstepladsen og fik nu endnu en chance for at redde æren i Bundesligaen. Modstanderen var relativt upåagtede Fortuna Düsseldorf med danske Ken Ilsø på holdet.

Hertha kom da også planmæssigt foran og dominerede første halvleg totalt, men i anden halvleg gik det galt. Fortuna fik først udlignet og bragte sig siden foran (selvmål efter et Ilsø-frispark), og da Hertha ikke formåede at svare igen, fik de undertippede gæster en yderst overraskende 1-2-sejr med sig hjem fra det Olympiske Stadion i Berlin.

En nedrykning – den anden på tre sæsoner – vil selvsagt være en katastrofe for en klub som Hertha. Klubben betegnes ofte som en slumrende kæmpe i tysk fodbold, fordi den er den eneste store klub i den tyske hovedstad, et område med 4,4 millioner indbyggere, og i sæsonen 2010/11 havde Hertha faktisk flere tilskuere på hjemmebane end Manchester City! Og Hertha spillede i 2. Bundesliga!

På tirsdag spilles der returkamp i Düsseldorf, og Hertha skal score mindst to gange for at undgå nedrykning. Kan klubben rejse sig, eller lever Berlin atter op til sit ry som en sort plet på fodboldens verdenskort?

Se mere om samme emne:
7 Kommenter
[quote="editor"]Nu er Berlin helt sikkert den største by i Europa uden et hold i den bedste række...
Det kan der vist ikke være nogen tvivl om .. det var satme ellers noget af en kamp :o
15-05-2012 23:54 · 0 Point · Svar
Nu er Berlin helt sikkert den største by i Europa uden et hold i den bedste række...
15-05-2012 23:27 · 0 Point · Svar
Düsseldorf er også en dejlig stor by (:
15-05-2012 19:20 · 0 Point · Svar
Frankfurt med 2,3 millioner indbyggere var ikke repræsenteret i den bedste række i fjor, men Eintracht rykkede op igen i år. Jeg laver det om til "hovedstad" for at gøre det mere klart.
11-05-2012 15:10 · 0 Point · Svar
Kan du nævne en anden europæisk storby uden repræsentation i den bedste række? Det skulle da lige være Köln. Jeg vekslede lidt mellem hovedstad og storby, kan jeg afsløre.
11-05-2012 15:05 · 0 Point · Svar
Mener du ikke "hovedstad" i indledningen?
11-05-2012 13:13 · 0 Point · Svar
tror liige de redder sig, men så heller ikke mere end lige.
11-05-2012 07:18 · 0 Point · Svar
Annonce
0
Share this
Følg os på Facebook
Relaterede artikler
  • Et tysk tv-program har fået en designer til at lave forslag til nye trøjer til klubberne i Bundesligaen - og så bryder dansen ellers løs...

  • Uanset udfaldet af aftenens nervepirrende semifinale bliver den tyske pokalfinale et vaskeægte topopgør.

  • Gårsdagens Manchester-derby vendte nok en gang op og ned på Premier League. Nu er City, som ellers var afskrevet for tre kampe siden, iklædt førertrøjen.

Annonce
Seneste debatindlæg
Annonce