Regler
Ved at oprette en profil på goal.dk godkender du disse regler, og ved fortsat brug accepterer du, at disse regler skal følges. Følges disse regler ikke, kan det resultere i advarsler, strafpoint eller i værste fald; Udelukkelse af din profil. Samtidig skal også den danske lovgivning i sig selv overholdes. Meget grove overtrædelser kan føre til en politianmeldelse.
Teamet bag goal.dk kan til hver en tid ændre disse regler, såfremt det findes nødvendigt. Reglerne er lavet, så alle kan være på goal.dk, uden at blive stødt eller generet. Reglerne kan ikke blive objekt for diskussion, og de vil ikke blive ændret efter ønske fra brugere.
Det er dit eget ansvar som bruger, at sørge for at disse regler bliver overholdt. Giver du din kode til andre og der derved er andre inde på din profil, er det stadig dig der har ansvaret.
GOAL.dk's administratorer har adgang til alt hvad der bliver oprettet af blog- og debatindlæg.
Profiler generelt
* Profiler med stødende indhold vil blive fjernet øjeblikkeligt. Herunder blandt andet mottoer, billedtekster eller lignende.
* Profilnavne må ikke være en webadresse, eller direkte/indirekte reklame for et produkt eller et site.
* Profiler som udgiver sig for at være en anden vil blive spærret.
* Link til eksterne blogs, dagbøger, hjemmesidelink og lignende der henviser/indeholder stødende/uegnet materiale, vil blive fjernet.
* Profiler oprettet til tilsvining er ikke tilladt, og vil blive spærret øjeblikkeligt.
* Profiler der har været genstand for kommerciel aktivitet, herunder handel med selve profilen, salg af varer, reklame eller andre ydelser, vil blive blokeret uden varsel.
* Ved kommerciel reklame menes reklame for egne eller andres sider/produkter med henblik på at tjene penge på reklamen.
Billeder
Ønsker du at bruge et profilbillede på din profil, eller vedlægge et billede i et blogindlæg, så må det ikke indeholde følgende elementer:
* Blod, vold og andre elementer der kan virke skræmmende for børn og unge.
* Racistisk/nazistisk indhold.
* Billeder der er ment til at nedgøre andre.
* Billeder taget fra andre brugere, uden deres samtykke.
* Billeder der fungerer som reklame for et website/produkt.
* Billeder fra Gettyimages hvor der står Getty, eller lignende, på dem, må fremover ikke uploades på GOAL.
Det har noget at gøre med det har copyright på deres billeder og vi må derfor ikke vise dem uden tilladelse.
* Billeder med links på eller billeder der viser loger fra konkurrerende websites vil fremover også blive slettet.
Yderligere vil enhver form for pornografiske billeder medføre øjeblikkelig udelukkelse af din profil. Dette gælder overalt på sitet. Ved pornografi menes nøgenbilleder, billeder hvor folk optræder seksuelt udfordrende, billeder af folk i undertøj, bar overkrop eller lignende.
Personlige oplysninger
Du skal ikke udlevere personlige oplysninger om dig selv på debatten eller i din blog. Du ved ikke altid hvem som ser disse oplysninger - og endnu vigtigere - hvad de bliver brugt til. Det er forbudt at udlevere personlige oplysninger (inkl. telefonnumre og e-mail adresser) på andre personer uden deres samtykke.
Generel opførsel overfor andre brugere
* Tilsvining, chikane, trusler og lignende opførsel, der har til hensigt at genere andre, er på ingen måde tilladt. Det er irrelevant hvilken begrundelse der er for tilsviningen - Uanset grunden er tilsvining ikke accepteret på goal.dk
Debat
* Et nyt debat emne skal oprettes i den rigtige kategori. Det gør debatten nemmere at overskue. Indlæg der ikke overholder det, bliver flyttet til rette kategori.
* Et debat emne skal ikke udvikle sig til en chat.
* Alm. god tone hører til i debatten. Tilsvininger og mobning er ikke acceptabelt, og vil blive slettet.
* Har man ikke noget fornuftigt at tilføje i debatten, så skal man lade være med at skrive.
* Når man opretter et emne i debatten, skal det kunne debatteres.
* Inden du opretter et nyt emne, så se lige om det samme emne ikke allerede er oprettet. Flere emner med samme indhold gør debatten uoverskuelig.
* Plagiat er ikke tilladt. Hvis man kopierer uddag af andres tekster, skal det tydeligt fremgå, hvor man har fundet tekststykket, og det skal bruges som udgangspunkt for videre debat.
* Indlæg eller tråde, der ikke overholder reglerne, vil blive slettet uden varsel.
* Klubreklamer vil ikke længere være synlige i de lister der er på forsiden af Goal.dk og inde under Mit Goal.
Den senere tids overflod af klubreklamer har gjort, at de seriøse debatter helt forsvinder i al den "støj" klubreklamerne laver.
Det vil stadig være tilladt at lave klubreklamer i det debat område der er der til, men laves klubreklamerne andre steder, så vil man få 100 point i straf for hver klubreklame man har oprettet.
Offentligt forum
På goal.dk's debatten er du din egen kritiker. Du skal altid tænke på, at det du skriver, er offentligt tilgængeligt for alle med internet-adgang. Dine venner, dine forældre og fru Hansen nede på hjørnet kan læse det du skriver.
Racisme
Vi forbeholder os retten til at fjerne racistiske, eller nedladende, indlæg overalt på sitet - dette gælder også propaganda fra politiske eller religiøse foreninger der står for sådanne holdninger.
Søgefunktionen
Husk at bruge søgefunktionen så der ikke bliver oprettet en masse ens emner under debatområdet.
Misbrug
* Spam og misbrug af goal.dk for at opnå ekstra profilpoint eller lignende, er ikke tilladt.
* Hold jeres lege og klubreklamer og bønner om at stemme i jeres polls nede i de debatområder der er til det, og lad være med at spamme jeres blogs med det. En blog er en slags dagbog og til ting der undrer jer, så brug den til det, og IKKE til Vs. lege, reklamer og andet i den dur!
* Alle links til videoer rundt omkring på nettet skal oprettes inde under debatten i det rum der er lavet specielt til det. Hvis nogen laver dem i sin blogs vil bloggen blive slettet. Hvis man opretter et link til en video der overskrider reglerne her inde, så vil indlægget blive slettet og man vil få en pointstraf.
* Dem der mobber vil blive slettet og udelukket fra GOAL da vi på ingen måde kan acceptere en sådan opførelse.
* Spammere vil få hårde point straffe og i sidste ende blive slettet og udelukket hvis de ikke kan finde ud af hvordan de skal opføre sig her inde.
Anmeldelsessystem
* Misbrug af anmeldelessystemet vil medføre strafpoint og, i værste tilfælde vil din profil blive udelukket.
* Useriøse henvendelser vil ikke blive besvaret.
Udelukkelse fra goal.dk
Hvis en bruger bliver udelukket fra goal.dk er det ikke tilladt for den bruger at vise sig på goal.dk i udelukkelsesperioden – hverken som gæst, under et nyt profilnavn eller andre ting. En overtrædelse af dette vil medføre en fordobling af udelukkelsesperioden fra det tidspunkt det bliver opdaget. Ved en udelukkelse fra goal.dk risikerer du også at din IP-adresse bliver udelukket. Er der andre som bruger samme IP-adresse som dig vil de dermed også blive udelukket fra goal.dk. Du kan derfor være skyld i at personer kan blive udelukket fra goal.dk uden at de har gjort noget forkert, så pas på hvad du foretager dig!
Serieforlaget forbeholder sig retten til uden foregående varsel at slette indlæg på debatten eller i bloggen samt at nægte en bruger adgang til goal.dk
Overtrædelse af disse ordensregler vil i værste fald kunne føre til udelukkelse fra goal.dk!