Artur Antunes Coimbra er stort set et ukendt navn i fodboldverdenen. Men hans øgenavn Zico får os alle til at huske tilbage på en strålende fodboldspiller, der anførte Brasiliens offensiv i det årti, hvor nationen forgæves jagtede VM-guldet. Mens Zico opnåede stor succes på klubniveau, gik det stik modsat på landsholdet.

Zico indledte sin landsholdskarriere i 1976 og afsluttede den i 1986. Til trods for at Zico har scoret næstflest mål for Brasilien efter Pelé, har han aldrig vundet VM.
VM 1978 kunne være blevet en triumf, hvis ikke Argentina havde ydmyget Peru i det andet gruppespil med 6-0 og spillet sig i finalen på bedre målforskel. Brasilien var tre mål fra en plads i finalen, og Zico selv måtte nøjes med et enkelt mål i turneringen.

Ved VM i Spanien 1982 kom Brasilien bagud i begge de indledende kampe, men brasilianerne var formåede at vende kampene. I den sidste gruppekamp mod New Zealand scorede Zico to mål, da Brasilien vandt med 4-0.
I det andet gruppespil ventede Italien og Argentina. Første kamp var mod ærkefjenden Argentina, som havde tabt den første kamp mod Italien. Zico viste, at han var en af verdens bedste spillere, da han scorede det første mål i kampen, som sluttede med en brasiliansk 3-1-sejr.

Mod Italien var alle sikre på, at Brasilien ville vinde og gå i finalen. Men så dukkede der en italiener ved navn Paolo Rossi op og sænkede Brasilien med sine tre mål.

En kavalkade af Zico-mål

Fire år senere gik turen til Mexico, men Zico kom først på banen i den sidste gruppekamp mod Nordirland. I kvartfinalen skulle Brasilien møde Frankrig, og den kamp betragtes af mange som den bedste, der nogensinde er spillet i en VM-slutrunde. Tilskuerne skreg på Zico, og da han endelig kom ind, fik Brasilien et straffespark, som Zico skulle eksekvere. Men han brændte, og aldrig før har der været så stille på et stadion. Brasilien røg ud, og Zico trak sig tilbage fra landsholdet. Desuden tog han hjem fra Udinese til Flamengo.

Artur Antunes Coimbra var den yngste af tre søskende, og han var så lille, at han var nødt til at spise kosttilskud, men alligevel erobrede han verden med sin teknik og hårde afslutninger. I Copa Libertadores i 1981 scorede han 11 mål for Flamengo, heraf fire i finalekampene.

I karrierens efterår skiftede Zico til Japan for at spille et sidste år, og senere blev han også træner i landet. Zico var desuden med som hjælpetræner ved VM i 1998, men heller ikke her blev det til guld. I dag satser Artur Antunes Coimbra på sin politiske karriere.

Navn: Artur Antunes Coimbra
Tilnavn: ”Zico”
Født: 3. marts 1953 i Rio de Janeiro, Brasilien.
Landskampe/mål: 71/48
Klubber: Flamengo (1970-83, 1986-92), Udinese (1983-86), Kashima Antlers (1992-93).

Titler: Copa Libertadores (1981). Brasiliansk mester 1980, 1982, 1983 og 1992. Årets spiller i Sydamerika 1977, 1981 og 1982.