Oleg Blokhin er på mange måder historisk. Den lynhurtige angriber/venstrefløj slog mange rekorder i løbet af sin karriere, men det ærgerlige er, at det kommunistiske regime i det daværende Sovjetunionen betød, at Blokhin aldrig fik chancen for at spille for en af de vestlige topklubber.

Selveste Real Madrid var interesseret i at købe ham, men systemet lod ikke Blokhin drage vestpå. Han skulle blive i øst og i Kiev for at vise omverdenen, at kommunismen sagtens kunne konkurrere med klubber som Ajax og Bayern München.

Da han endelig fik tilladelse til at forlade landet, mens forandringens vinde – Perestrojka og Glasnost – blæste i Rusland, havde han for længst passeret sin bedste alder, i hvert fald som fodboldspiller.

Oleg Blokhin var velvoksen og god til det meste, men frem for alt var han lynhurtig. Han kunne bl.a. løbe 100 meter på 10,8 sekunder, hvilket var blandt de bedste i verden på den tid. Han var den store stjerne i Kiev, der var det hold, som landets regering satsede på.

På den tid skulle der være et hold, der kunne vises frem på den europæiske scene og konkurrere mod holdene i vest. Derfor fik Dynamo Kiev alt, hvad de pegede på af ressourcer, russiske spillere, trænere og alle andre tænkelige fordele: Holdet var altdominerende i den sovjetiske liga og stort set identisk med landsholdet.

Blokhin har sat mange rekorder. Han er den, der har spillet flest landskampe for Sovjetunion, han er blevet topscorer i Sovjet flest gange, han er udnævnt til bedste spiller i Sovjet flest gange, han har scoret flest mål for landsholdet, han har spillet flest kampe i den sovjetiske liga, og han har scoret flest mål i den sovjetiske liga i alt. Alle disse rekorder er temmelig imponerende, men det begyndte i virkeligheden lidt trægt for den lynhurtige angriber. De to første sæsoner blev det blot til to kampe og ingen mål. Men det skulle blive bedre.

I sin første ”rigtige” sæson scorede Blokhin 14 mål i 27 kampe, og det blev starten på en lang æra for den bedste sovjetiske angriber nogensinde. Samme år fik Blokhin sin debut på landsholdet mod Finland. Senere på året vandt Sovjet tilmed en bronzemedalje ved OL, hvilket var en stor bedrift. Resultatet i ligaen var dog en stor skuffelse med en andenplads. Kun mesterskaber talte for styrets hold.

Året efter var endnu mere skuffende, selv om Blokhin ganske vist scorede 18 mål på 29 kampe, idet Kiev havnede nede på en tredjeplads. Dynamo Kiev tog dog hurtigt revanche med et mesterskab i 1974, hvor Blokhin scorede 20 mål og dermed blev sovjetisk topscorer for tredje gang i træk. Men der skulle komme endnu mere fra både Blokhin og Kiev.

Dynamo var styrets hold, og 1975 blev et stort år for styret og klubben. Først vandt de planmæssigt ligaen, og Blokhins 18 mål gav ham den fjerde topscorerpris i træk, men siden kom den helt store bedrift.

Dynamo Kiev blev Europas bedste pokalhold, da de vandt Europa Cup’en for pokalvindere efter finalesejren på 3-0 over Ferencvaros i Basel. Samme år kåredes han til Årets spiller i Europa

Oleg Blokhin fortsatte med at score, selv om målproduktionen blev halveret til et gennemsnit på omkring de ti efter 1981. Han var desuden med til at vinde Europa Cup’en for pokalvindere igen i 1986 mod Atlético Madrid, 11 år efter sin første triumf.

Blokhin nåede også at deltage ved VM i både 1982 og 1986, inden det i 1988 var på tide at forlade landsholdet i en alder af 36 år. Han fik også endelig lov at blive professionel i Vesten, men det var som sagt lidt for sent, og det blev aldrig, hvad det kunne være blevet til for Blokhin.

Højdepunkter i Blokhins karriere:

I stedet startede han sin trænerkarriere i Grækenland, hvor han stod i spidsen for Ionikos, PAOK og Olympiakos. Hans bedste resultat her var en græsk pokaltitel med Olympiakos, inden han vendte hjem og blev medlem af parlamentet i Ukraine.

Han vendte dog tilbage til fodboldverdenen i 2003, da han overtog det ukrainske landshold og siden førte holdet til en VM-kvartfinale i 2006, hvor de senere verdensmestre fra Italien dog blev en for stor mundfuld. Han trådte tilbage i 2007, da Ukraine gik glip af kvalifikationen til EM-slutrunden i Schweiz/Østrig og er i skrivende stund træner for FC Moskva i den bedste russiske række.

Navn: Oleg Blokhin
Født: 5. november 1952 i Kiev, Sovjetunionen.
Landskampe/mål: 109/39.
Klubber: Dynamo Kiev (1970-88), Vorwärts Steyr (1988-90).
Titler: Europa Cup’en for pokalvindere (1975 og 1986). Sovjetisk mester (1971, 1974, 1975, 1977, 1980, 1981, 1985 og 1986). Årets spiller i Europa (1975).