Marco van Basten er en af alle tiders giftigste angribere, og ud over han scorede fantastiske mål, scorede han også næsten altid afgørende mål. Han var altid i stand til at skabe noget ekstraordinært, når det gjaldt de store titler. Desværre blev han nødt til at stoppe karrieren alt for tidligt på grund af en alvorlig ankelskade.

Marco van Basten blev opdaget som 17-årig af Ajax’ talentspejdere, da han spillede for Elinkwijk. Ungdoms-VM 1983 blev det første store mesterskab for Marco. Han var en brillant spiller, men lidt for ofte skadet. Det gik bedre og bedre for van Basten i Ajax, og han blev både mester og pokalvinder. I sæsonen 1983-84 fik den unge hollænder sit helt store gennembrud med 28 mål i 26 kampe.

Det blev til lidt færre mål i den følgende sæson, men til gengæld genvandt han mesterskabet. I den følgende sæson vandt han guldstøvlen, da han hamrede utrolige 37 mål ind i 26 kampe, og nu begyndte hele Europa at få øjnene op for den komplette angriber.

Marco van Basten afsluttede sin tid i Ajax ved at score kampens enlige mål, da klubben vandt Europa Cup’en pokalvindere mod Lokomotiv Leipzig. Da havde han scoret 128 mål i 133 ligakampe for Ajax.

Den første sæson i Milano var præget af skader, og det blev blot til 11 kampe og tre mål. EM i Vesttyskland i 1988 blev dog van Bastens internationale gennembrud, og han endte med at blive den frelser, der endelig sørgede for, at Holland vandt en stor titel. Skaderne betød dog, at han startede på bænken, og derfra kunne han se Holland tabe til Sovjetunionen i den første kamp.

Han kom på banen i den næste kamp mod England og scorede hattrick, hvilket ikke var set i en EM-turnering siden Ferenc Puskas’ tid. I semifinalen mod værterne fra Vesttyskland stod der længe 1-1, indtil van Basten to minutter før tid sikrede Holland sejren.

I finalen scorede han sit måske mest berømte mål, da han fra en umulig vinkel flugtede bolden i kassen. Målet betød, at Holland vandt med 2-0, og Marco van Basten havde skrevet sig ind i historiebøgerne.

Den næste sæson blev det til 19 mål i ligaen, da Milan havnede på tredjepladsen i Serie A, men til gengæld knuste de Steua Bukarest med 4-0 i Europa Cup-finalen. Ruud Gullit scorede to mål, mens van Basten stod for de andre to.

Milan forsvarede sejren i Europa Cup’en for mesterhold ved at slå Benfica med 1-0 året efter. Marco van Basten blev også kåret som Årets spiller i Europa to år i træk.

VM i Italien blev til gengæld en skuffelse for Holland, der ikke gik videre fra gruppespillet, og i den næste sæson havnede van Basten i et større offentligt skænderi med Milans træner Arrigo Sacchi. Spillet på banen led under balladen, og det blev blot til 11 mål i 31 kampe. 

Det var dog en enlig svale, for i sæsonen 1991-92 vandt Milan igen mesterskabet, og van Basten scorede 25 mål. Under Fabio Capello gik Milan ubesejret gennem en hel sæson.

EM 1992 i Sverige blev vundet af Danmark, og i semifinalen gjorde van Basten noget så usædvanligt som at brænde et straffespark mod Danmark. Den afbrænder rystede han dog snart af sig og fortsatte i samme fornemme stil som før, men skaderne begyndte at hobe sig op efter en fantastisk sæsonstart med 13 mål i 15 kampe.

Milan havde atter nået finalen i Europa Cup’en, hvor man denne gang skulle møde Olympique Marseille. Marco van Basten var bestemt ikke på toppen, men kampen var så vigtig, at han spillede på en smertestillende indsprøjtning. Det skulle blive hans sidste kamp, da en tackling bagfra af Basile Boli satte en stopper for en ellers fantastisk karriere, som dog sluttede alt for tidligt.

I to år forsøgte van Basten at komme tilbage på banen, men det gik ikke, og i 1995 trak han sig endegyldigt tilbage. Han vendte siden tilbage til fodbold igen, men denne gang som træner, og i dag er han landstræner for Holland.

Navn
Marco van Basten
Øgenavn
–
Født
31. oktober 1964 i Utrecht, Holland.
Landskampe/mål
58/24.
Klubber
EDO (1971), UVV (1971-80), Elinkwijk (1980-81), Ajax (1981-87), Milan (1987-95).
Bedrifter
EM-guld 1988. Europa Cup’en for mesterhold 1989, 1990 og 1994. Europa Cup’en for pokalvindere 1987. VM for klubhold 1989 og 1990. Hollandsk mester 1982, 1983 og 1985. Italiensk mester 1988, 1992, 1993 og 1994. Hollandsk pokalvinder 1983, 1986 og 1987. Verdens bedste fodboldspiller 1992. Årets spiller i Europa 1988, 1989 og 1992.