Barcelona viste pludselig svaghedstegn, da holdet blev tvunget til at undvære topscoreren Samuel Eto’o i adskillige måneder. Holdet vaklede i Champions League og var én kamp fra at ryge ud. Nu er Afrikas stolthed tilbage, sulten efter flere titler, og Eto’o lover, at han vil blive bedre end nogensinde før.

Af Michael Qureshi

Normalt ser han altid rolig ud, mens han tygger tyggegummi på Barcelonas bænk. Der er sjældent en panderynke at spore hos træner Frank Rijkaard, uanset hvor dårligt det går ude på banen. Men da Samuel Eto’o under en Champions League-kamp i Bremen den 27. september sidste år blev båret ud på en båre med store smerter, kunne man ane en vis panik i Rijkaards ansigtsudtryk.

Efter kampen fik Rijkaard besked om, at det var en langtidsskade, som ville tvinge hans afrikanske perle til at holde pause i mellem to og fem måneder. Det smittede af på hans humør til pressekonferencen.

”Dumt spørgsmål” og ”Det orker jeg ikke svare på”, lød blot nogle af Rijkaards skarpe svar på helt banale spørgsmål, som træneren normalt giver sig god tid til og altid svarer venligt på.

Det var tydeligt, at han var meget urolig over, hvordan Barcelona skulle klare sig i så lang tid uden sin stjerneangriber.

Samuel Eto’o blev bedt om at få foretaget en operation i højre knæ, så skaden ikke skulle vende tilbage senere i karrieren. Angriberen accepterede løsningen, selv om skadesperioden blev forlænget med to måneder.

Barcelonas problemer viste sig tydeligt i løbet af den periode, da Eto’o var ude med sin knæskade.

Især i Champions League, hvor holdet vaklede og faktisk blot var en enkelt kamp fra at ryge ud af turneringen, som klubben som bekendt vandt i sidste sæson. I hjemmekampen mod Werder Bremen i begyndelsen af december var Barcelona tvunget til at vinde for at gå videre, og her reddede Ronaldinho holdet med et både flot og genialt frisparksmål.

Det gjorde heller ikke tingene lettere, at supertalentet Lionel Messi også røg ud med en længerevarende skade blot en måned efter Eto’o. Dermed forsvandt to af Barcelonas vigtigste offensive brikker, og det kunne mærkes.

Hvis ikke Ronaldinho havde fundet tilbage til sin gode, gamle form, havde Barcelona haft langt større problemer. Alligevel har Frank Rijkaard og klubledelsen fået drøje hug i den spanske presse samt af flere eksperter.

”Det er skræmmende at se, hvor afhængig Barcelona er af Eto’o, Messi og Ronaldinho. Man bliver nødt til at skaffe sig flere alternativer ved at forstærke holdet. Hvis de tre spillere er ude, har Barcelona intet rent offensivt” skrev den tidligere Barca-træner Johan Cruyff i sin klumme i en catalansk avis.

Frank Rijkaard var dog ikke sen til at komme med modargumenter.

”Jeg ville gerne have set Cruyffs hold klare sig uden Laudrup, Romario og Stoichkov samtidig. Det er klart, at det er de store profiler, der bærer det offensive spil, og når de er ude, bliver holdet svækket. Men jeg synes faktisk, at vi har klaret opgaven på udmærket vis. Desuden får Eidur Gudjohnsen ikke den kredit, han fortjener,” svarede Rijkaard.

Islandske Gudjohnsen, som inden sæsonen blev hentet i Chelsea som back-up for Eto’o, fik med ét alt ansvaret, da Camerouns største stjerne blev skadet.

Pludselig blev hele presset lagt på islændingens brede skuldre, og efter en svag start viste Gudjohnsen sin klasse. Især i november og december var Gudjohnsen i storform og scorede flere afgørende mål, så han kunne ikke lastes for, at Barcelona stadig havde problemer.

Samuel Eto’o indrømmer, at det gjorde ondt i sjælen at sidde udenfor i så lang tid uden at kunne hjælpe holdkammeraterne.

– Jeg har aldrig tidligere været skadet så længe, så det har været en underlig situation. Jeg har virkelig haft det skidt med ikke at have haft mulighed for at hjælpe de andre. Det gør ondt i sjælen, når du sidder på tilskuerpladserne og er helt hjælpeløs. De andre har dog været helt fantastiske og hele tiden spurgt mig, hvordan jeg havde det, og hvordan det gik med min skade. Sammenholdet i truppen er helt unikt, siger Eto’o.

Han kunne også glæde sig over sjettepladsen, da Fabio Cannavaro blev kåret til Europas bedste fodboldspiller.

Cannavaro vandt den Gyldne Bold foran Gianluigi Buffon og Thierry Henry, men det var alligevel flot af Eto’o at ende så højt oppe, når man tænker på, at Cameroun ikke var med ved VM-slutrunden i Tyskland.

For Eto’o betyder de personlige titler dig ikke lige så meget som at vinde mesterskabet og Champions League med Barcelona.

– Jeg er blevet kåret til Årets spiller i Afrika de sidste tre år, og det er selvfølgelig en stor ære for mig. Men personlig hæder betyder intet, hvis holdet ikke vinder titler. Sidste sæson var den hidtil bedste i min karriere, idet vi vandt både i Spanien og i Europa. Man kan slet ikke beskrive følelsen, da vi vandt Champions League. Det var det største øjeblik for mig, forklarer Eto’o.

Han lover desuden, at han er mere sulten efter fodbold end nogensinde før.

– Når man har været skadet så længe, kan man næsten ikke vente på at få lov at komme i gang igen. Ind imellem kan man blive temmelig træt af det hårde kampprogram, men nu vil jeg nyde at spille så mange kampe som muligt. Jeg tror, man lærer at sætte pris på fodbold på en helt anden måde, når man først har oplevet magtesløsheden på tilskuerpladserne. Jeg frygtede aldrig for min karriere, men det er klart, at man alligevel kommer til at tænke på, om knæet vil fungere på samme måde som inden skaden. Men nu tvivler jeg ikke længere, siger en glad Samuel Eto’o, som faktisk har gennemgået hele skadesprocessen uden komplikationer.

Eto’o har i de to seneste sæsoner scoret over 30 mål per sæson, og i sidste sæson blev han Pichichi (topscorer i La Liga) foran David Villa. Han tager store ord i sin mund, når han skal beskrive, hvordan han ønsker, at de kommende år skal se ud for ham.

– Da jeg først blev skadet, så det temmelig sort ud for mig. Jeg mistede muligheden for at gøre det, jeg er bedst til. Men på mange punkter har det også været godt for mig. Jeg har virkelig mærket, hvor meget jeg brænder for at løbe rundt på banen og spille fodbold. Derfor tør jeg godt love, at jeg vil blive bedre end nogensinde før. Jeg har en vilje og brændende lyst til at komme ud på banen og score en masse mål, som kan hjælpe holdet til nye titler, siger Eto’o, som med den profeti tænder advarselslamperne hos samtlige forsvarere i Europa.

Det er en advarsel, man skal tage alvorligt, for inden skaden blev Eto’o anset for at være en af verdens bedste angribere.

Samuel Eto’o har udviklet sig utrolig meget, siden han som teenager blev hentet til Europa og Real Madrid. Han spillede blot tre kampe i den hvide trøje, inden han blev vraget af den daværende præsident Florentino Pérez og stemplet som et flop.

En hel sæson på Reals bænk betød, at Eto’os udvikling standsede, og det var i høj grad takket være udlejningen til Mallorca, at der kom gang i Cameroun-stjernens karriere igen. Det var med andre ord hans redning, og Eto’o har stadig rekorden som ligatopscorer for Mallorca. Angriberen scorede 54 gange i sine fem år i Mallorca, og desuden var han med til at vinde den spanske pokal med klubben fra den berømte ferieø.

Han havnede dog i en penibel klemme, da Barcelona i 2004 kom med et tilbud om at hente ham til Catalonien.

På det tidspunkt ejede Mallorca og Real Madrid hver sin halvdel af Eto’o, og Pérez var ikke meget for at sælge en potentiel topscorer til Barcelona. Der blev indledt lange forhandlinger, og på et tidspunkt truede Eto’o med at afslutte karrieren, hvis han blev tvunget til at vende tilbage til Real, som pludselig alligevel gerne ville have ham. Barcelona fik dog trumfet sin vilje igennem med en check på 175 millioner kroner, og det har præsident Joan Laporta næppe haft grund til at fortryde.

På to sæsoner i Barcelona har Eto’o nemlig formået at score flere mål end i hele sin tid i Mallorca, hvilket formentlig hænger sammen med, at han har fået betydelig flere chancer i det offensive spil.

Han var spilleren, der om nogen stod bag ”the double” i sidste sæson. Eto’o scorede naturligvis i Champions League-finalen mod Arsenal, da han udlignede i en vigtig fase af kampen.

Hævnen var sød for Eto’o, som i sin første sæson som spansk mester ikke kunne lade være med at håne Real Madrid.

”Madrid, cabrons. Salud el campeón”, sang Samuel Eto’o i mikrofonen foran et fyldt Camp Nou. Oversat fra spansk betyder det noget i stil med ”Madrid, I svin. Hyld mestrene”. Det trak store overskrifter i den spanske presse, og fodboldforbundet blandede sig straks i sagen. Eto’o undskyldte dog over for sin tidligere klub, og sagen sluttede med en mindre bøde på en ugeløn.

Eto’o havde lært en vigtig lektie, og han mener selv, at han er blevet klogere med alderen.

– Jeg tænkte mig ikke om, dengang jeg dummede mig. Jeg blev simpelthen trukket med i den euforiske stemning. Men jeg er et forbillede for mange børn og burde have været klog nok til ikke at sige den slags ting. Jeg har også forstået, at titler taler højere end ord, og det gør ondt i Madrid, at vi har vundet mesterskabet de sidste to år, siger Eto’o.

Han indrømmer dog samtidig, at Real Madrid ser stærkere ud i år, end de har gjort længe.

– De slog os i det første opgør i denne sæson, og det ser ud som om, at Fabio Capello har fået styr på deres svagheder. De har haft nogle svære år, men det har egentlig blot været et spørgsmål om tid, inden de ville komme på ret køl igen. Selv om det går godt for dem nu, er jeg alligevel sikker på, at vi er en klasse bedre. Vi har simpelthen et bedre hold spiller for spiller og desuden et klart bedre sammenhold. Vi kender hinanden efter alle de år sammen, og vi er alle gode venner, forklarer Eto’o, som tror på det tredje mesterskab i træk.

Ud over sine mange scoringer i sidste sæson kom Samuel Eto’o også i fokus i en af de værste racistiske episoder i europæisk fodbold i moderne tid.

Under en kamp ude mod Real Zaragoza i februar 2006 blev Eto’o udsat for abelyde fra en meget stor skare, hver eneste gang han rørte bolden. Desuden kastede flere af Zaragozas supportere jordnødder efter Eto’o for at symbolisere, at han var ligesom en abe.

Til sidst fik Eto’o nok af den afskyelige behandling og besluttede sig for at forlade banen. Med tårer i øjnene forsøgte han at gå hen mod spillertunnelen, men blev hurtigt stoppet af holdkammeraten Ronaldinho, træneren Frank Rijkaard og dommeren.

De fik sammen Eto’o til at indse, at han ikke skulle lade racisterne vinde. Barcelona vandt kampen med 4-1, og efter målene dansede Eto’o som en abe for at hævne sig for forfølgelsen. Nu benytter Eto’o dog helt andre metoder for at svare igen på racismen inden for fodbold. Han er blevet ambassadør for en verdensomspændende kampagne, som skal sørge for at få racismen sparket ud af fodbold.

– Det er jo forfærdeligt, at jeg skal behandles anderledes end andre spillere på grund af min hudfarve. Jeg har oplevet det så mange gange, men mod Zaragoza fik jeg nok. Det føltes så uværdigt, og jeg orkede ikke at tage mere lort. På den anden side er jeg glad for, at jeg blev på banen, så racisterne ikke vandt, siger Eto’o, som efter kampen krævede, at Zaragozas hjemmebane La Romadera skulle lukkes i et år.

Det endte imidlertid med en symbolsk bøde til Zaragoza og karantæne til de fans, som klubben kunne identificere.

– Straffen var langtfra hård nok, men det forsøger vi nu at ændre på med den nye kampagne. Vi skal fjerne racismen fra fodbold, og Spanien er faktisk et af de værste lande. Det hører ikke sammen med den fantastiske fodbold, som spilles i landet, forklarer Eto’o og understreger, at han er glad for, at man ikke oplever den slags på Camp Nou.

Den racistiske episode og den alvorlige skade var to sorte øjeblikke for

Samuel Eto’o i et ellers fantastisk 2006. Men angrebsstjernen oplevede faktisk endnu mere modgang i begyndelsen af året.

Cameroun var nemlig godt på vej mod VM-slutrunden, hvor Eto’o drømte om en topplacering på topscorerlisten. Holdet havde brug for en sejr på hjemmebane mod Egypten i den sidste kvalifikationskamp, og ved stillingen 0-0 i kampens slutfase fik Cameroun straffespark.

Normalt skyder Samuel Eto’o, men efter en lang diskussion mellem spillerne blev det besluttet, at Pierre Wome skulle tage straffesparket. Han brændte, og dermed var Camerouns VM-drømme knust, og Elfenbenskysten kom til VM i stedet. Det gør stadig ondt på Eto’o.

– Man kan diskutere frem og tilbage i en evighed, om vi kunne have gjort noget anderledes. Jeg afviser pure, at jeg trak mig fra at sparke straffesparket. Jeg var parat, men Pierre insisterede på at få lov at sparke, og så trådte jeg til side. Jeg ved jo ikke, om jeg havde scoret selv, så det tjener intet formål at brokke sig over det, for Pierre brændte selvfølgelig ikke med vilje. At vi ikke kvalificerede os til VM er en af de værste oplevelser i min karriere. For vi havde virkelig et stærkt hold, fortæller Eto’o, som i 2000 var med til at vinde OL-guld med Cameroun.

Nu er næste målsætning i stedet VM i 2010 i Sydafrika. For første gang nogensinde afholdes turneringen i Afrika, og det bliver de afrikanske nationers store chance for at komme langt, mener Barcelona-stjernen.

– Vi er på hjemmebane med både klimaet og omgivelserne. Vi vil aldrig få en bedre chance for at nå langt ved en VM-slutrunde. Vi skal derfor fokusere fuldt ud på at kvalificere os, og derefter gælder det om, at vi forbereder os maksimalt til slutrunden. Det bliver en stor oplevelse for de afrikanske spillere at få lov at opleve et VM på deres eget kontinent, siger Samuel Eto’o.

På det tidspunkt er han 29 år og formentlig stadig en af verdens bedste angribere.